Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Verdensliteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdensliteratur
27
berømte ved med plump Overlegenhed at nedrakke deres
Tidsalders største Kunstnere, Digtere og Tænkere og
behandle dem fra oven nedefter som svagsindede eller
forrykte. Den store Hob imponeres i de fleste Lande
ved denne Optræden, og det Saro-mensmurte indrangeres
i Verdensliteraturen.
Omvendt synes det ikke sjældent at bero paa ren
Tilfældighed, at denne eller hin Forfatter af høj Rang
dør uberømt, ja efter sin Død forbliver uberømt; selv,
hvor man uden Vanskelighed indser Grunden, hvorfor en
Forfatter af mere underornet Rang har naaet Verdensry,
falder denne Grund ingenlunde altid sammen med selve
Talentet.
Af alle danske Forfattere og Digtere har fra
Middelalderen til vore Dage kun en eneste,
H. C. Andersen, vundet Verdensry. Holberg,
Nationens store Opdrager, er neppe kendt af
Navn udenfor Norden. Oehlenschlager kendes kun i
Tyskland af Navn og agtes ringe. Ikke et Menneske i
Europa kender Christian Winther eller Johan Ludvig
Heiberg eller Poul Møller eller overhovedet nogen
af de Mange, der var Andersens Ligemænd og mere end
Ligemænd i Evner. Kun Andersen, der ikke kan regnes
til vore største, tilhører da ved sine Æventyr
Verdensliteraturen.
Skønt Søren Kierkegaard er den nordiske Literaturs
betydeligste religiøse Tænker, hører han ikke
til den. Man skulde troet, at alle Forkæmpere for
Kristendommen i Europa vilde sysselsat sig med ham
som et Par Aarhundreder tidligere med Pascal; men
hans Sprog har lukket ham ude.
Vistnok æder det Ypperste sig tilsidst igennem
overalt, og i vore Dage varer denne Proces visselig
adskilligt kortere end tilforn. Men det maa ikke
glemmes, at det store Flertal allevegne er sløvt,
uvidende og af ringe Dømmekraft. Det Bedste er
utilgængeligt for Mængden og det Fineste uforstaaeligt
for den. Den løber efter den larmende Torveraaber,
den gaadefulde Vindmager, adlyder Moden og tilbeder
Heldet. At En I sin Tid har behaget Menneskeheden,
er altsaa ikke nok til, at man varigt kan henføre
ham til Verdensliteraturen.
I dette Øjeblik synes ingen Blomstringstid
forestaaende i europæisk Literatur. De bedste af de
yngre Forfattere erstatter ikke de store Døde, Kipling
ikke i England, d’Annunzio ikke i Italien. Men de er
efter al Sandsynlighed berømtere end de største af
deres Forgængere nogensinde i levende Live har været.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
