Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Om Læsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Læsning
41
Jeg sad en Aften i en tysk Universitetsby ved Siden
af en lille Universitetsprofessor i Historie, der
meddelte mig, at han havde et Arbejde for om Bothwell,
den vilde skotske Jarl, Maria Stuarts Elsker, Darnleys
Morder. Jeg udbrød uvilkaarligt med et Blik paa ham:
«Det maa være meget vanskeligt for Dem (jeg mente:
for Derri) at sætte Dem ind i hans Følemaade». -
«Det behøves aldeles ikke», lød hans Svar, «jeg har
alle Aktstykkerne*. - Det Svar er efter en Snes Aars
Forløb blevet i min Erindring; saa dybt et Indtryk
gjorde det paa mig. Aktstykkerne var der, men ikke
Livets Pust, ingen Forfatterpersonlighed.
Læs i Modsætning til Sligt Bøger som de første Bind
af Carlyle’s Frederik den Store eller som Michelet’s
Jeanne d’Åre, hvor Skikkelserne træder Læseren
lyslevende i Møde.
Dog det Spørgsmaal, hvad man skal læse, kan, som
det viser sig, umuligt besvares for sig; det fører
umiddelbart over i Spørgsmaalet:
Hvorledes skal man læse?
Unge Piger bruger undertiden det Udtryk: at læse
sig selv ud af Bøger. De læser helst Noget, hvori
de finder en Slags Lighed med deres egne Oplevelser
og Vilkaar. Naturligvis kan vi aldrig forstaa uden
gennem os selv. Dog naar vi vil forstaa en Bog, saa
gælder det ikke om at Finde os selv i Bogen, men om
at opfatte, hvad Forfatteren har villet meddele os
gennem det Tegnsystem, som Bogens Personer udgør.
Igennem Bogen trænger vi ind i den Sjæl, hvori den har
sit Udspring. Og naar vi gaar gennem Bogen til Den,
som har skrevet den, saa faar vi Lyst til at læse Mere
af ham. Vi aner, at der findes en Sammenhæng mellem
de forskellige Ting, han har skrevet, og ved at læse
dem i Sammenhæng, forstaar vi dem og ham selv bedre.
Tag f. Eks. Henrik Ibsens Sørgespil Gengangere. Det er
en Bog, sorn ikke er egnet til at gives Halvvoksne
i Hænde; men dette er jo ingen Indvending imod
den. Da Gengangere udkom, blev dette alvorlige og
dybe Stykke næsten enstemmigt vist tilbage som et
usædeligt Skrift. Ibsens næste Arbejde En Folkefjende
skildrer som bekendt den slette Behandling, som bliver
Badelægen i en lille By til Del, da han oplyser,
at dets Bade-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
