- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tolvte Bind /
50

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Kvindesagen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

50
Kvindesagen

om denne Sag. Det var mig desuden lettere at se
de sørgelige og frygtelige Følger af den nuværende
Tilstand end bestemt at angive Midler imod den. Milfs
Skrift, The subjection of women, har styrket min
Tillid til mine Ideers Rigtighed, paa samme Tid,
som det har givet dem et uendelig meget fyldigere og
bedre Udtryk, end jeg selv nogensinde havde været
i Stand til at meddele dem. Jeg har da skudt mine
egne Udkast tilside og til min Fordel foretrukket
at gøre Forfatteren af Den induktive Logik til min
Talsmand. Ikke at jeg paa ethvert Punkt tør kalde
mig enig med ham; om Virksomheden af enkelte blandt
de Forslag, han gør, har jeg en Tvivl; og - for at
tage det Ubetydelige med - hans Domme om Literatur
og Kunst vil jeg ikke altid ubetinget underskrive;
men jeg føler mig i saa stor Overensstemmelse med
ham med Hensyn til alle Hovedpunkterne, at jeg,
dersom Nogen herhjemme vil rette et Angreb paa disse,
er villig til at tage Handsken op. Det forstaar sig,
at Angrebet baade maa være af den Art, at det er Svar
værd, og ikke allerede maa være besvaret i Skriftet.

Foruden de mange Angreb, hvis Pile Mill forud
har opfanget i sit stærke Skjold, er der ét, paa
hvilket han øjensynligt ikke har ment, at noget
Menneske kunde falde, men som her i Danmark ganske
sikkert er det, som hyppigst vil blive rettet imod
ham. Det er Angrebet paa «det Æstetiskes» Vegne, i
den skønne Kvindeligheds Navn. Den danske Nation, med
hvis gennemsnitlige æstetiske Dannelse det kun staar
daarligt til, er maaske den af alle, som mest fører
det Æstetiske i Munden, og i den er der atter Ingen,
som præker højere om det Skønne og Uskønne, end de,
som ikke forstaar sig det allermindste paa Æstetik
og som ikke besidder den tarveligste Skønhedssans
paa første Haand.

I hvilken Grad det Æstetiske er Folkets Orm, kan
i dette Tilfælde bl. A. ses deraf, at Kierkegaard,
da han vilde skrive sit Forsvar for den bestaaende
Form af Ægteskabet, begyndte med at ville godtgøre
dets æstetiske Gyldighed. Han, der her som altid
betragtede det Overleverede blot som overleveret,
med Pietet, ansaa den etiske Gyldighed for givet. Den
fade Æsteti-seren om det Kvindelige, det for ret at
blomstre maa dyrkes ved Uvidenhed og Uselvstændighed,
fortjener ingen Imødegaaen. Intet er skønt uden
det, som udfolder sig uden Tvang. Intet er skønt
uden det, som er sandt og retfærdigt. Det Kuede,
det Forkrøblede, det kunstigt i Væksten Hæmmede,
er altid uskønt,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/12/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free