Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Kvindesagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
Kvindesagen
deres Forsvarere, og overfor de Anklager for
Ugudelighed og Usædelighed, hvilke Hykleriet aldrig
forsømmer at udslynge, og som endelig inderligt føler,
at det ikke er Flertallets Dom, af hvilken en Tankes
Værd eller Uværd afhænger. Dersom Ingen vilde stille
sig i Brechen, blev aldrig nogen Fæstning tagen.
For dem, hvem dette Skrifts Forfatter er ubekendt,
hidsættes følgende Oplysninger om ham. John Stuart
Mill, Englands største nulevende Tænker og en af
Samtidens største Filosofer og Statsøkonomer, er
født i London den 20de Maj 1806. Hans Fader har
foruden Det britiske Indiens Historie forfattet
et udmærket filosofisk Værk, hvorpaa Sønnen har
bygget videre. Nitten Aar gammel blev han ansat
i det indiske Kompagnis Kontorer, i hvilke hans
Fader beklædte en fremragende Post. Efter at han i
flere Tidsskrifter og Blade havde skrevet en Mængde
politiske og filosofiske Artikler, udgav han sit
første Værk Å system of logic^ ratiocinative and
inductive 1843, der har oplevet mange Oplag, er
blevet oversat paa de fleste europæiske Hovedsprog
og med Rette nyder Anseelse som et Værk af første
Rang. Sine økonomiske Forsøg sammenarbejdede Mill
1848 til det berømte Værk Principles of political
economy, en Bog, der har stillet sin Forfatter i
første Linje blandt Frihandelssysternets Forsvarere. I
sit Skrift Om Friheden har Mill leveret et fra alle
Sider gennemtænkt Indlæg for Tænkefrihedens og den
personlige Origi-nalitets Berettigelse; i sin Bog
Om den repræsentative Regeringsform har han med
Skarpsindighed undersøgt Stemmerettens Betydning,
I sin Afhandling om Auguste Comte har han bestemt sit
Forhold til den franske Positivisme og dens Begrunder,
hvem han skylder saa meget. I sin Bog om Hamilton
har han underkastet den skotske Filosofis største
Repræsentant i den nyere Tid en gennemgribende
og lærerig Kritik og desuden udviklet sin egen
filosofiske Grundsynsmaade. Mills Indflydelse er for
Tiden ikke mindre stor i Frankrig end i England.
Som en af det indiske Kompagnis første Embedsmænd
indtog han længe en høj Samfundsstilling;
han var og er i England en stor Autoritet
i alle indiske Sager. 1858 nedlagde han sit
Embede. Ved Parlamentsvalgene 1865 blev han trods
det konservatives Partis Modstand valgt ind i
Underhuset. I denne Stilling erhvervede han sig snart
almindelig Anseelse og en ikke ringe Indflydelse paa
det hele Lovgivningsværk. Han sluttede sig i Reform
sagen til Gladstone, men gik ofte langt videre. Da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
