Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Kvindesagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kvindesagen
59
hos dem antog, muliggjorde den moderne Elskov. Dog
ikke saaledes at forstaa, at denne Elskov udelukkende
eller endog blot fortrinsvis udviklede sig som
Ægtefællernes Kærlighed til hinanden. Den første
historisk optrædende Form af Elskov som Lidenskab,
Middelalderens ridderlige Elskov, var ingenlunde
altid, eller endog blot væsenlig, nogen ægteskabelig
Kærlighed.
Vore Dages Ægteskab i Borgerstanden er af dobbelt
Art. l de katolske Lande besørger nu som før
Forældrene den unge Borgersøn en passende Kone,
hvorved dog naturligvis Hensynet til de Vedkommendes
Følelser ikke er udelukket; i de protestantiske Lande
bliver det i Reglen overladt Borgersønnen med større
eller ringere Frihed at udsøge sig en Kone af sin
egen Klasse, hvorved et vist Maal af Kærlighed i
Reglen ligger til Grund eller i alt Fald for Skams
Skyld forudsættes. I begge Grupper af Lande bliver
Ægteskabet i de allerfleste Tilfælde bestemt ved den
Samfundsklasse, de Paagældende tilhører.
Forholdet mellem Mand og Kvinde har da i Aartusinder
Løb gennemgaaet et stort Antal Former. Det er
usandsynligt, at Menneskeheden nu skulde være naaet
til den sidste Form. Rimeligvis vil Samfundene i
Fremtiden sysselsætte sig mindre med at regulere
Forbindelserne mellem Mand og Kvinde og mere
med at opdrage de nye Slægtled. I Modsætning til
Herbert Spencers Antagelser har andre Tænkere i
vore Dage begrundet den Formodning, at medens selve
Kønsforbindelserne stedse mere vil blive betragtede
som Privatsag, vil Omsorgen for Børnene blive
Samfundets Hovedinteresse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
