Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Begrebet: Den tragiske Skæbne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Begrebet: den tragiske Skæbne
61
være stor for at Indtrykket kan kaldes
tragisk. Saaledes bliver det Tragiske den Storhed,
der aabenbarer sig i et fremragende Væsens Kval,
Kamp, Nederlag og Død.
Ikke enhver Art smertelig Strid, i hvilken det
Store og Sjældne er stedt, er af ophøjet Natur, den
store Krafts tilfældige Undergang er det ikke. Naar
værdifulde Personligheder, store Aander, ualmindelige
eller heltemodige Væsener, knækkes eller rives bort
ved en Sygdom, en tilfældig, meningsløs Ulykke,
synes Verdensordenen, som overlever Individet, ikke
stor og ophøjet, men dum og raa eller grusom. Til at
Verdensordenen kan synes ophøjet og mægtig, idet den
mægtige og ualmindelige Personlighed gaar til Grunde,
udkræves to tilsyneladende mod hinanden stridende
Betingelser, først at det store Menneske har forskyldt
sin Undergang, thi ellers tager Verdensordenen sig
ikke imponerende ud, saa at det alligevel ikke har
forskyldt den; thi ellers synes Mennesket ikke stort,
l denne Modsigelse ligger som sarn-menpakkede i en Nød
alle Grundspørgsmaal vedkommende den tragiske Skæbne.
Spørgsmaalet om den tragiske Skæbne er da Spørgsmaalet
om den tragiske Skyld. Sætter vi nu Begreberne
om Skæbne og Skyld i Forhold til hinanden, ser
vi let, at naar Sagen tages i det Store og Grove,
kun tre væsenligt forskellige Opfattelser er mulige,
indenfor hvilke atter Afskygningerne kan være mange:
man kan anse det for det sande tragiske Forhold
mellem det ophøjede Individs Skæbne og dets Skyld,
at det kendes uskyldig i den, eller skyldig eller
skyldig-ikke-skyldig. Til hver af disse forskellige
Opfattelser af Skylden svarer en forskellig Opfattelse
af Skæbnens Begreb; thi den tragiske Skyld og den
tragiske Skæbne er som to Vægtskaale paa en Guld vægt:
straks der lægges en Smule mere Vægt paa den ene,
vipper den anden op; jo mere etisk Tyngde Skylden
faar, des mindre Vægt ligger der paa Skæbnen, og
omvendt jo mere Skæbnen og Skæbneloddet vejer som
selvstændig Magt, des mindre kan der paa den anden
Side haabes paa en Ligevægt mellem Skæbne og Skyld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
