- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tolvte Bind /
69

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Begrebet: Den tragiske Skæbne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Begrebet: den tragiske Skæbne
69

bare Spørgsmaal om Forholdet mellem Kunstens
og Virkelighedens Moral og derfor mellem deres
Idealer. Medens nu den foregaaende Opfattelse
ensidigt betonede Forskellen mellem det Poetiske
og det Virkelige og forsaavidt den ikke var etisk
slappet maatte bemærke, at den poetiske Helt (med sit
Poesien ejendommelige Æresbegreb eller sit Begreb om
Hævnens Ret) aldrig kunde blive Mønster, skulde nu
med det Galderonske Ritual alle disse Skranker falde,
Poesien være Virkelighedens Spejl, den romantiske
Samvittighed og den romantiske Rettroenhed vige for
den sande Pligtlære, og Kritiken skulde godtgøre,
at de udmærkede Digterværker, navnlig Shakespeares,
der var blevne tillempede efter hine Lærdomme, langt
mere stemmede med disse.

Saaledes blev med modsat Ensidighed - dog sjældent
bevidst og i Almindelighed - den Tanke forfægtet,
at det poetiske Ideal og det virkelige, det etiske
er et og det samme. Hele Gervinus’ righoldige
Værk over Shakespeare er en Udfoldelse af denne
Tanke. Ingensteds træder de fortvivlede Følger,
hvortil Trangen til at opdage Brøde og Skyld fører,
stærkere frem end i Gervinus7 før nævnte Kritik over
Romeo og Julie, Noget der endog stødte Vischer,
hvis Anskuelse i det Væsenlige dog er ganske den
samme. Med Hensyn til Skæbnebegrebet opfattes denne
Anskuelse ligeoverfor den foregaaende rettest som
en ud fra Kunstlæren foretaget Retfærdiggørelse af
Verdensstyrelsen.

b. Denne Opfattelses forskellige Former.

a) Den umiddelbare Opfattelse af Skylden som etisk ser
Individet som skyldigt, ikke ubetinget, men i dette og
hint og til Gengæld uskyldigt i dette og hint og kan
saa forhandle vidtløftigt om hver enkelt Sag, hver
enkelt løsreven Handling, hvorvidt den er en Brøde
eller ikke. Efter denne umiddelbare, det daglige, det
borgerlige Livs Opfattelse er Skylden ingenlunde nogen
uendelig Størrelse. Man fortryder det Gjorte eller
beklager det Skete, og er god igen. Men nu opstaar
denne Vanskelighed : det Tragiske beror paa, at for
denne endelige Skyld rammer som Skæbnens Straf det
Uendelige: Tilintetgørelsen, Undergangen, Døden. Hvad
bliver saa Æstetikerens Bestræbelse? Det bliver den:
eftersom den hensynsløse umiddelbare Lidenskab (som
Poesien dog synes ikke godt at kunne undvære hos sine

G. Brandes: Samlede Skrifter. XII.
B

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/12/0075.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free