Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Begrebet: Den tragiske Skæbne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76 Begrebet: den tragiske
Skæbne
da Begrebet: den tragiske Skæbne opfattes? Det bør
paa engang i et Dobbeltsyn ses som Forudsætning og
som Resultat.
I den udmærkede Afhandling i første Del af
Enten-Eller, der bærer Titlen: Om det antike Tragiskes
Refleks i det moderne Tragiske, er det paavist, hvad
Forskel der er mellem det sande Tragiske og en Form
af det Tragiske, der vil undvære Skæbnebegrebet. Men
Kierkegaard synes at antage - thi Udtrykkene er noget
uvisse - at kun den fra alle Slægtforudsætninger
løsrevne Personlighed er tilstede i den nyere
Tragedie, i hvilken derfor egenlig det Tragiske slet
ikke findes, en Antagelse, der Ikke stemmer med
Afhandlingens første Sætning, at enhver historisk
Udvikling dog bestandig ligger indenfor Begrebets
Omfang. Kierkegaard synes at maatte komme til dette
Resultat, fordi han bestemmer det Begreb, vi hidindtil
har søgt, Begrebet: den æstetiske Skyld, for snevert,
eller snarere han udnytter ikke fuldkomment den sande
Begrebsbestemmelse, hvortil han kommer. Han opfatter
nemlig Arveskylden kun sorn sikrende os et Element af
Skyld i Uskylden, ikke tillige et Element af Usk}Tld
i Skylden.
Vi har set, at hvad der udkræves til Forklaring
af den sande tragiske Skyld og dennes Genskin: den
sande tragiske Skæbne, er en Helhedsbestemmelse af
Skyld, som vi foreløbigt kan kalde den æstetiske,
hvis Bestemmelse maa være den, at den fyldestgøres
ved udvortes Straflidelse, en Straflidelse, der kan
kaldes et Naadestød, fordi om end Lidelsen er stor og
ryster vort sanselige Væsen, Forsoningen og Trøsten
dog er lige nær hos, idet Lidelsen soner og Skylden
ikke overlever den Døde.
Dette, at Døden er Seglet paa Forsoningens Akt, er
saaledes ogsaa det egenlige digteriske Knudepunkt
i den danske Tragedie, der fremfor alle har gjort
Syndsfortrydelsen og Syndsforbedringen til sit
Problem, nemlig Oehlenschlagers Stærkodder. Hvilken
Betydning den samme Forestilling har i Palnatoke
er bekendt. - Med Urette anfører derfor Martensen
i sin Dogmatik en digterisk Figur, Lady Macbeth,
som egnet til at bibringe En Troen paa evige
Helvedstraffe. Martensen har vel skyet at nævne et
historisk Eksempel, men at nævne en Personlighed,
der hører hjemme i en Digtning, gaar endnu mindre an.
Det Begreb af Skyld, hvorom det gælder, er da et
tvetydigt, ikke strengt personligt og dog saaledes
omfattende alle Mennesker, at ifølge det Ingen staar
som ganske skyldfri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
