Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Begrebet: Den tragiske Skæbne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Begrebet: den tragiske Skæbne
81
Da Mennesket ikke har givet sig selv sine Evner og
Drifter, kan Skæbnen dernæst anklages for at have
anlagt og udrustet den Enkelte saaledes (Richard III
som vanskabt i Modsætning til Franz Moor f. Eks.) og
derved fristet det (Wallenstein, Macbeth). Saaledes
vil altsaa i Kunsten den Enkeltes Skvld altid ses
under
*/
et dobbelt Synspunkt, som Menneskets og som Skæbnens.
I Almindelighed kan det dog siges, at kristelige
Digtere opfatter Forholdet som det er udtrykt i
Gaiderons Livet en. Drøm:
Om endog hans indre Hang ham til Undergang bestemte,
kan han dog det overvinde, da en umedgørlig Skæbne,
ganske tøjlesløse Lyster, Stjernernes mest fjendske
Stilling altid ikkun lede Viljen, aldrig kunne Viljen
tvinge.
Se ogsaa samme Digters El magico prodigioso, Dantes
Skærsilden, 16de Sang, 67de Vers og Heibergs Tycho
Brahes Spaadom.
Her kan et tidligere opkastet Spørgsmaal om Forskellen
mellem det æstetiske og det etiske Menneske-Ideal
blive afgiort. Schillers Forklaring af det æstetisk
Tiltalende ved et Selvmord angik paa Grund af hans
Standpunkt blot det Personlige. Hvad det Saglige
angaar, synes den sande Forklaring mig at være denne:
Naar man i tidligere Tid i Straffelovgivninger gik ud
fra Gengældelseslæren, var det i de fleste Tilfælde
umuligt at afpasse Straffen efter Skylden saaledes,
at den med fuldkommen Nøjagtighed svarede. Ved
Dødsstraffen for Mord var det imidlertid muligt,
at en virkelig Gengældelse kunde finde Sted.
Paa samme Maade opvejer den Uret, som Skæbnen har
gjort den Enkelte, og som, i Stedet for at gøre
ham til Rethaver, fordærver ham og gør ham skyldig,
kun sjældent netop den Brøde, den Enkelte begaar,
saa at der ved denne kvitteres. Skæbnens Skyld mod
Mennesket er jo saa at sige en Skyld eller Gæld,
som dette har udestaaende hos Skæbnen, og derved et
Slags Fribrev til Brøden. Selvmord er nu en Gerning,
der gør en Lære om det Tragiske mange Vanskeligheder;
thi at den Enkelte dræber sig selv, betragtes jo som
Brøde; men hans Død gælder dog paa samme Tid som Sone
for hans brødefulde Liv; den sidste Brøde bliver da
tillige det Udsonende - en Menings-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
