Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Begrebet: Den tragiske Skæbne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Begrebet: den tragiske Skæbne
91
Sandhed er det Historiske, den indvortes Historie,
saa betyder det etisk meget lidet at se Helten kiltre
op om sine Lænder, naar dette skal være en Erstatning
for med Øjet at følge hans lange og møjsomme Gang.
Faa al!e Punkter undergaar da det Etiske
ved at optages i det Tragiske en metafysisk
Omformning. De, der bærer Tragediens Patos og hvem
dens Lidelse rammer, maa nødvendigvis være store
Personligheder. Uden Storhed formaar Mennesket ikke
at interessere tragisk. Hvor sand denne (af Kostlin
angrebne) Sætning er, ses f. Eks. af Oehlenschlagers
Erik Glipping. Men nu er Spørgsmaalet det: hvad er
det Store? og herom har Æstetiken og Etiken helt
forskellige Meninger. Ja, der lader sig neppe tænke
en mere skrigende Modsætning end Æsthetikens: Det
sande ualmindelige Menneske er det sande almindelige
(Vi-,scher: Aesthetik § 48,a) og Etikens: Det sande
almindelige Menneske <er det sande ualmindelige
(E riten-Eller, 2den Udgave II S. 230).
Æstetiken ser i den, hvis naturlige Evne er saaledes
beskaffen, at den synes at sammenfatte hele Slægtens,
dennes Repræsentant. Etiken derimod, der er ubekymret
om de naturlige Forskelle, om Formaaen og Evner, ser
Storheden deri, at den Enkelte i sit Liv udtrykker det
Almenmenneskelige; jo mere han formaar at virkeliggøre
deraf, des ualmindeligere er han.
Nu kan den sædelige Storhed vel ogsaa undertiden blive
iøjnefaldende, men i sig selv er den uden Forhold
til, hvad der tager sig ud; og hvad nu det egenlig
Tragiske angaar, da kan vel den sædeligt Store være
tragisk stillet, men ikke blive Helt i en Tragedie;
thi Tragediens Helt er kun Helt ved at ville være
det eller rettere ved ikke: ikke at ville være
det; men Etikeren vil det aldrig. Saaledes siger
Etikeren i Enten-Eller: «Jeg forsikrer dig, at om
mit Liv var saaledes uden egen Skyld indflettet i
Sorger og Lidelser, at jeg kunde kalde mig selv den
største tragiske Helt, forlyste mig ved min Smerte og
forfærde Verden ved at nævne den, mit Valg er gjort,
jeg afFører mig Heltens Klædebon og Tragediens Patos,
jeg er ikke den Plagede, der kan være stolt af sine
Lidelser, jeg er den Ydmygede, der føler min Brøde;
jeg har kun ét Udtryk, for hvad jeg lider: Skyld,
ét Udtryk for min Smerte: Anger, ét Haab for mit Øje:
Tilgivelse :
Naar ogsaa Hegel har sagt, at de store Karakterer
sætter deres Ære i at være skyldige, saa menes hermed
noget ganske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
