Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Læren om det Komiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100 Læren om det
Komiske
rum efter Stadernes Genfødelse. Men Sporet blev ikke
holdt, ikke ført videre, og de talrige Forfattere,
der i de seneste Tider har fornyet Undersøgelsen og
indlagt sig Fortjenester af Læren om det Komiske,
har valgt sig ganske forskellige Udgangspunkter.
Den første betydeligere Tænker, der optager den
græske Filosofs Ariadnetraad og ved en Tilknytning
til den gør et alvorligt Fremskridt, tilhører vor
egen Literatur; det er Søren Kierkegaards Johannes
Climacus, der i Efterskrift til de filosofiske
Smuler paa en Gang udvidede og uddybede Aristoteles’s
Begrebsbestemmelse saaledes, at den tabte sit Præg
af tilfældigt Fund og saas som et fordret Led i sin
nærmeste Slægt af Begreber; men inden en Snes Aars
Forløb blev den selvsamme Opfattelse gjort gældende
først i en mere skitseret Fremstilling af Franskmanden
Alfred Michiels, derpaa i udførlig Behandling og
systematisk Sammenhæng af den tyske Æstetiker Karl
Kostlin, uden at disse Mænd har kendt den danske
Forfatter og, som det synes, uden at den sidstnævnte
Filosof har vidst af det franske Forsøg.
Den Kierkegaardske Bestemmelse er denne: Det Tragiske
og det Komiske er det Samme, forsaavidt begge er
Modsigelsen; men det Tragiske er den lidende, det
Komiske den smerteløse Modsigelse.
Den første af disse Grænsebestemmelser omskriver
snarere den Verdensdel, hvori det Tragiske hører
hjemme, end dettes egenlige Omraade: det har tydeligt
nok ikke været Forfatteren magtpaaliggende at give
en streng Definition; men han har angivet Begrebets
Omfang med et bredt og dristigt Udtryk, der hverken
udelukker den blotte Ulykke eller den uforsonede
Rædsel.
Ved den anden Bestemmelse vil vi dvæle. Den, som
ensidigt rettede Blikket paa det, der betegnes
som Modsigelse, og lod saavel Fremstilling som
Opfattelse ude af Betragtning, vilde straks have den
(af Ljunggren gjorte) Bemærkning paa rede Haand, at
i og for sig er ingen Modsigelse, selv den ringeste
og mest forbigaaende, ganske uskadelig, ganske uden
Smerte, saa at Udtrykket «smerteløs Modsigelse*
selv maa kaldes en Modsigelse og følgelig «lidende
Modsigelse* en Selvfølgelighed.
Men Tilskuerens Opfattelse er en Faktor, paa hvilken
der i det Æstetiske altid maa agtes og ved det Komiske
i en ganske særegen og ualmindelig Grad. Det er sandt,
at Modsigelsen er en tvesidig, dobbelttydig Sag; det
er f. Eks. for Digteren ligesaa umuligt at pompe Alt,
hvad der kunde virke pinligt og saaledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
