Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Læren om det Komiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102 Læren om det
Komiske
Modsigelse tilfredsstiller Skønhedssansen, men
er ikke komisk; thi ingen Fuldkommenhed vækker
Latter. Sandheden er nemlig den, at Modsigelsen
ikke blot kan være pinlig uden at være tragisk (man
tænke paa det Uhyggelige i Vokskabinettets Skinliv,
det Rædselsfulde i Stenkommandantens Nik) men at
overhovedet det Komiske og det Tragiske kun er to
Hovedformer af Modsigelsen, udenfor hvilke talrige
Biformer grupperer sig. Blandt de tiltalende af disse
er især den ophøjede og den sære eller den pirrende
Modsigelse af Interesse. Den ophøjede Modsigelse
fremtræder f. Eks. i Enkens Skærv (Modsigelsen: at
den mindste Gave er den største) eller i Legenden
oni St. Kristofer (Barnet er den stærkeste Herre)
eller i en Martyrs Salighed midt i Lidelsen. Den
sære Modsigelse er hyppigt nok legemliggjort i en vis
Art Romanhelte, der fængsler Læseren ved at besidde
de mest stridige Karaktertræk og ved at føle sig
lige hjemme mellem Menneskeslægtens Udkaarne og i
Samfundets Bærme. En pirrende Modsigelse findes i
den alderstegne Ninons ungdommelige Skønhed.
En Indsigelse mod disse og lignende Eksemplers
Beviskraft vil imidlertid være fuldstændig
berettiget, saalænge det ikke nøjere er af handlet
og fastsat, hvad der skal forstaas ved Udtrykket
Modsigelse. Saalænge Begrebets Omfang ikke er
betegnet, kan det synes uvist, om der fægtes for
en Sag eller om et Ord. Den Indvending ligger nær,
at den Modsigelse, der kun er til for den skelnende
Forstand, men som bestaar baade i Virkeligheden og
for Fornuften, at den ingen virkelig Modsigelse er
og ikke i den nærværende Forbindelse bør nævnes med
dette Navn.
Hvad forstaas da ved Modsigelse, hvad skal tænkes
ved dette Ord, der efter Kierkegaards Opfattelse
afgiver Fællesbestemmelsen for det Komiske og det
Tragiske? Efter den oprindelige Sprogbrug har Ordet
naturligvis kun været anvendt om den menneskelige Tale
og betyder saaledes den Gerning at sige (en Anden)
imod, at rette Indsigelse eller Benegtelse mod en
Ytring. Dernæst faar det (efter Molbech) Betydning
af den Beskaffenhed ved to Genstande, Sætninger,
eller Udsagn, at de ophæver hinanden, ikke begge
kan tænkes sammen. Endelig anvendes det efter Hegels
Tid overensstemmende med denne Tænkers Brug af det
tyske Ord Widersprach l en udvidet, men ingenlunde
meget fast Bemærkelse. Det er øjensynligt denne,
om hvilken det gælder her; thi en Antinomi hos Kant
er hverken komisk eller tragisk,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
