Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Læren om det Komiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108 Læren om ’
det Komiske
Smerten tages bort fra det Tragiske ved at ses
fra et overmenneskeligt Synspunkt, med en Kæmpes
Øjne f. Eks., for hvilke vore Hæres Feltslag bliver
Fluesværmes Sammenstød, som i Voltaires berømte Roman
Mikromegas. Thi i samme Øjeblik sker en Forandring
af Synskresen; vi gennemgaar en væsensforskellig
Sindsbevægelse.
Nu da de vejledende Karaktermærker er angivne,
forstaar det sig af sig selv, hvorfor den komiske
Modsigelse er smerteløs; først nu ligger ogsaa denne
Tillægsbestemmelse i selve denne Modsigelses Begreb og
behøver ikke udvortes at føjes til; thi det Komiske
forholder sig overhovedet ikke til Følelsen, men -
om end altid kun gennem en dunkel Fornemmelse -
til Intelligensen.
Det flygtigste Blik ud over de komiske Foreteelsers
Mangfoldighed viser imidlertid en ubegrænset Rigdom,
en overraskende Forskelligartethed. Man kan le af
det Legemlige ikke mindre end af det Aandelige,
af Haandbevægelser lige saa vel som af Ord,
af en Følelsesforvildelse med samme Ret som af
en For-standsfejl, Hvorledes kan da det Komiske
indskrænkes til Logikens Omraade? Og selv naar
vi søger paa dette, hvorledes lader de komiske
Foreteelser sig indsnevre indenfor Selvmodsigelsens
lidet omfattende Kres? Selv et saa indlysende
Eksempel paa Dumhed, som Baggesens Jeppe afgiver,
naar han saver den Gren af Træet, hvorpaa han selv
sidder, indeholder ikke en i strengeste Forstand
selvmodsigende Handling; thi dertil udkrævedes,
at Jeppe paa en Gang afsavede og befæstede Grenen;
men som han gør, handler han jo ikke sin Hensigt
stik imod; han opnaar sin Hensigt, opnaar imidlertid
tillige et Mere, der gør Opnaaelsen til Intet. Men
naar der ikke engang her er en egenlig Selvmodsigelse
tilstede, hvormeget mindre vil den da lade sig
paavise i andre langt fjernere liggende Tilfælde! Og
overhovedet vi trænger til skarpere Bestemmelser af
Selvmodsigelsen end de givne: en Forbindelse af to
hinanden udelukkende Modsætninger er jo utænkelig,
og paa kontrære Modsætninger afgiver alle mulige
Ting Eksempler. (Jfr. Trendelenburg: Logiske
Unter-suchungen II, 93 ff.)
Det gælder for det første om Betoning af, at ved
Modsigelsen forstaas her den rent abstrakte: Væren og
Ikke-Væren af en og samme Sag, i den anførte Anekdote
om Jeppe f. Eks. (den formentlige) Hensigtsmæssighed
og (virkelige) Uhensigtsmæssighed af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
