Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Læren om det Komiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Læren om det Komiske
111
men relativt taget er der i Forhold til de forskellige
Begrundelser Grænser, som Erklæringen ikke kan
overskride uden at ophøre at være komisk. F. Eks. der
er ingen Grænse for hvad et Menneske ved Fortalelse,
Adspredthed osv. kan komme til at sige; men der er
Grænser for Enfoldigheden og Besynderligheden, som
ikke kan overskrides uden at det Utrolige, Uhyggelige,
Sørgelige slaar Komiken ihjel; se f. Eks. Baggesens
Jeppe, hvis Dumhed er aldeles umenneskelig og derfor
slet ikke morsom. Her gælder det iøvrigt paa den ene
Side, at Virkeligheden kan frembyde Latterligheder
saa utrolige, at de vilde være umulige i Kunsten, paa
den anden Side, at Kunsten kan fremstille selve det
Umuliges Latterlighed, som Virkeligheden naturligvis
ikke kan yde. Den Kendsgerning f. Eks. at begge
de Mænd, der paa det Offenliges Vegne tog Afsked
med Kong Georg ved hans Afrejse til Grækenland, i
Forvirring raabte «Leve Kong Otto!» vilde Kunsten
aldrig kunne bruge, saa utroligt synes det, om
det end er vel begrundet ved, at begge havde Kong
Otto i Tankerne - og omvendt, da Egenskaber, der
ophæver hinanden, meget vel kan indeholdes i en
Afbildning eller Genfremstilling af det Virkelige,
er Kunsten i Stand til at lade det Umulige træde frem
som tilsyneladende Virkeligt. (Ulysses v. Ithacia,
Kærlighed uden Strømper, i hvilke Stykker Figurerne
ved deres Tale uophørligt slaar sig selv ihjel). Skal
dette virke komisk, maa det ikke være mindre vel
begrundet end Livets Modsigelser, kun at Begrundelsen
her er sindbilledlig. En saadan Doms Tilblivelse, dens
Fremgaaen af den Slutning, hvorpaa den beror, virker
altid yderst komisk. Man erindre sig en saadan Replik
som Jacobs i Montanus: «den Bog er jo stor nok til at
være Bibelen» eller denne i Recensenten og Dyret: «Har
det varet saalænge, kan det gerne vare Dyrehavstiden
med» og overhovedet de barnlige Analogislutninger,
hvori Komikerne lader deres Figurer tænke, saaledes
f. Eks. Jesper Ridefogeds Slutninger angaaende Jordens
Omdrejning i Erasmus Montanus. Al Begrundelse som
Intet begrunder, al Bevisen som gaar i en Cirkel,
hører herhen. Eksempelvis kan anføres den afgørende
Grund, hvormed i Recensenten og Dyret Keiser overtaler
Trop til at afstaa Pryssing det mærkelige Insekt;
«Betænk, hvor højt Mennesket staar over Dyret h eller
i Klatterups Cirkelsvar paa Damernes Spørgsmaal i
Anledning af Tvivlen, om Dyret kan være fløjet bort:
«Ja hvis det er fløjet, saa maa det kunne flyve*,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
