- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tolvte Bind /
119

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Læren om det Komiske

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Læren om det Komiske
119

delt, ja sætter saa stor en Pris paa denne Nydelse,
at de giver Penge od for at have den, ja foretrækker
den for mangen aoden langt mere naturlig, og sætter
den i lige Rang med den, som det Skønne og Opløftende
forskaffer dem?

Ganske vist er der heri noget Overraskende. Da nu
den simpleste Overvejelse lærer En, at ingenlunde
enhver Ufuldkommenhed, ingenlunde alt det Stygge,
Bagvendte og Taabelige vækker et saadant Behag, men
at det Meste deraf mishager og frastøder, saa viser
det sig, at til Latter virker kun den Ufuldkommenhed,
der, saa snart den fornemmes, river os over i Følelsen
af det Fuldkomne og af dette ikke som noget Fremmed
men som vort eget Væsens Fuldkommenhed. Glæden over
det Uskønne er saaledes i Grunden Et med Glæden
over Idealet, og det er kun ved at henvende sig
til Fantasiens Sans for Idealerne, at det Komiske
vækker Fornuftens ideale Selvfølelse, der som
Overlegenhedsfølelse er Velbehagets Krone. I denne
resulterende Frihedsfølelse gaar alle Lystfølelsens
spredte Elementer op: Glæden ved det Lette,
Ringe, Lystige, i Modsætning til det Al-vorstunge
og Imponerende; Glæden ved det Frie og Dristige,
maaske endog Ravgale eller Bagvendte i Modsigelsen
som saadan; Glæden ved den uhindrede Udsigt til
det Normale eller Ideale, som derved aabnes, og
endelig stundom en Tilfredsstillelse af Ens Trang til
Menneskekundskab, naar det givne Træk er betegnende
for en Person eller en Klasse, stundom af Ens Trang
til Retfærdighed, naar nemlig Latteren, eller det,
der vækker Latteren, er en velfortjent Straf.

Et enkelt Træk, f. Eks. en Ytring, kan paa en Gang
være komisk, psykologisk slaaende og tiltalende i
etisk Henseende. Hostrups Komik er mere psykologisk,
Heibergs af mere logisk Natur. Naar Fru Bittermandel i
Aprihnarrene kommer til at røbe, at hun véd Besked om
Sjalet og dets Pris, da tilfredsstiller det os etisk,
ligesom naar Adam Homo gør Fiasko som Taler og «med
uvis Stemme forkynder Idealets visse Sejer*. Saaledes
ogsaa naar den fædrene Jordbund med tør Ironi skyder
sin fugtige Virkelighed ind under Ulysses’s og
Chilian’s affekterede Nedkastelse.

Spørgsmaalet: Hvorved behager det Komiske? eller
bestemtere: Hvorledes gaar det til, at i det
Komiske Modsigelsen kan behage? Hvorpaa beror denne
Lystfølelse, hvad foraarsager og forklarer den -
dette Spørgsmaal har nu fundet en alminde-

9*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/12/0125.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free