- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tolvte Bind /
123

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Læren om det Komiske

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Læren om det Komiske
123

gælder det just, at det som under andre Omstændigheder
straks vilde synes fuldstændig Galskab, det har
nu fremstillet sig som Slutningsled, som Resultat
af Forudsætninger, Fantasien troskyldig fulgte,
og som Forstanden allerede havde taget Fart til at
underskrive, da den pludseligt sprang fra.

Ser vi altsaa hen til den komiske Genstand, da
faar vi følgende Bestemmelser: ingen Modsigelse kan
forekomme komisk, der enten i sit Væsen eller i sit
Udtryk viser sig saa fornuftstridig, at den - alt det
Forholdsvise ufortalt, som her gør sig gældende -
ikke et Øjeblik bliver levende i den Opfattendes
Bevidsthed, ligegyldigt om den ved for hyppig
Gentagelse har tabt denne Kraft eller den aldrig
har havt den. Saaledes i Ibsens Brand Modsigelserne:
«en mørkeræd Ugle>, «en Fisk med Vandskræk*. Dette er
ikke, som Ibsen vil, komisk, men Vaas, purt og bart.

Holder vi os eksempelvis blot til de aandelige
Foreteelser, da vil den rent umiddelbare eller
nøgne logiske Modsigelse kun yderst sjældent vække
Latter. Dog har jeg f. Eks. været Vidne til, at,
da der ved en Skydeøvelse var opstaaet Strid om,
hvor-mange Tællere et Skud skulde gælde og en af de
Tilstedeværende ved en Fortalelse kom til at raabe
disse Ord: «Et Skud er to Skutib - Ytringen da fulgtes
af en stormende Latter.

Den ved Udtrykket tilslørede middelbare Modsigelse,
den saakaldte contradictio in adjecto (ce qui
impliqaé) bliver endnu kun vanskeligt latterlig,
f. Eks. firkantet Cirkel, ligesidet retvinklet
Trekant etc., dog kan den blive det, naar den falder
ret naturlig, «denne Karl maa uden Tvivl være en af
de Harslevske Robles Ventilens*. (Holberg). Langt
lettere virker Modsigelsen til Latter, naar dens
Klædebon er tættere, naar et Udsagn f. Eks. ikke
ligefrem indeholder noget Modsigende, men naar det, at
Noget siges at være, røber, at det ikke er, f. Eks. v,
Tyboes: «Jeg er ikke den Herre, som roser mig selv»;
eller naar f. Eks. det, som siges, skønt i og for sig
baade fornuftigt og sandt, ikke kan siges under disse
Omstændigheder. Saaledes ler vi i Hauchs Henrik af
Navarra af det Modsigende, at En ligeoverfor Kongens
Benegtelse vedbliver med den Paastand, at han er i
hans højeste Naade. Det Komiske er, at han ikke vil
indrømme Kongen Ret til at vide det bedre.

Det, der tilslører Modsigelsen, er altid den Rest af
noget Rigtigt, der ligger i det Fornuftstridige. Thi
dette har kun Magt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/12/0129.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free