Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Læren om det Komiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Læren om det Komiske
127
handler, kunde have uden at være saa taabelig
eller saa ufri, at han ikke niere var komisk. Hvad
foranlediger os dertil? Aabenbart, at Tingen enten
er gjort af et Fornuftvæsen eller forekommer i en af
Fornuftvæsner dannet Sammenhæng, Selv i det Komiske,
hvor den menneskelige Ufuldkommenhed aldeles ikke
bærer noget Ansvar, men hvor Alt beror paa tilfældige,
uberegnelige Omstændigheder, hvor altsaa efter
Kierkegaards Udtryk : det Ikke-Latterlige i Kraft
af Forholdet gør det Ikke-Latter-lige latterligt -
selv der faar den Paagældende altid for Betragteren et
Anstrøg af Uvidenhed eller af Dumhed, fordi han ikke
har set sig for eller ikke vidst hvad han behøvede
at vide, ja ofte endog et Skær af at have handlet
med Forsæt og Overlæg.
Alle nyere Æstetikere f. Eks. Zimmermann, Dumont og
Lévéque negter denne Underskydelse aldeles, begge
de to sidste dog kun ved den mest haandgribelige
Følgestridighed. Men for saa vidt adskillige Ældre
f. Eks. Vischer har antaget den efter Jean Paul,
har de indskrænket den til ene og alene at gælde vor
Bedre-Viden. Men denne Lære beror paa utilstrækkelig
og uselvstændig Iagttagelse. Jean Paul anfører det
senere henved hundrede Gange gentagne Eksempel med
Sancho Pansa, der en hel mørk Nat igennem i Dødsangst
holder sig svævende over en tør Grav, hvis Bund er
lige under hans Fødder, da han af Frygt for at styrte
i en Afgrund ikke vover at give slip. (I Parentes
kan bemærkes den kostelige Kendsgerning, at denne
Begivenhed, der overalt i gode og slette, franske og
tyske Bøger pranger som et Eksempel af Don Quijote,
aldeles ikke forekommer i Romanen). Eftersom Sancho,
siger Jean Paul, her ikke alene er uvidende om det
rette Forhold, men end ikke formaaede at have den
rette Viden, ja endog var at betragte som afsindig,
om han vovede Faldet, saa ler vi kun af ham formedelst
en ubevidst Underskyden af vor egen Viden. (Burde
snarere hedde: fordi vi underskyder, at han kande
vide, hvad han ikke kunde vide). Derfor ler Drengene
f. Eks. ogsaa hele Timen af, at Læreren sidder der og
ikke véd, at de har kommet Papirsstumper i hans Hat.
Gennem omhyggelig Iagttagelse er jeg kommen til
det Resultat, at Jean Paul har angivet et rigtigt
Synspunkt. Men Un-derskydelsen gælder ikke, som hidtil
antaget, alene en Viden. Naar Eduard i Kong Salomon
og Jørgen Hattemager bliver latterlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
