Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Læren om det Komiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Læren om det Koralske
135
højeste Mode, er let naragtigt hos hin. Reglerne for
det Passende I Adfærd og Klædedragt, i Sæd og Skik,
i privat og offenlig Fremtræden er saa forskellige,
at jo niere standsmæssig du forekommer i én Kres paa
Jordkloden, des sikrere er du paa, ganske som du staar
og gaar, at blive til Latter i en anden. Men dette vil
sige, at der er noget meget Relativt i det Komiske,
og at delte Relative er af dobbelt Art.
Dels er der Meget, som synes komisk for En uden at
forekomme komisk for en Anden, fordi deres Begreber
f. Eks. om Værdighed, Anstand, den rette Udtale er
forskellige; disse to kan indbyrdes umuligt komme
overens. Dels faar Forskellen mellem den mere og den
mindre Udviklede her Betydning, idet meget af det
aller Latterligste undgaar den sidstes Blik. Her er
Forholdet det, at den Ene fra sit lavere Standpunkt
ikke kan forstaa den Højerestillede, medens denne
derimod ikke taber noget af den Rigdom, som hin
allerede har. Saaledes kommer vi til en Inddeling af
det Komiske i forskellige Krese. I den laveste les kun
af det, der ligger Mennesket som Naturbarn nærmest:
legemlige Lyder, komiske Uheld af den plumpere
Art, grove og haandgribelige Fejltagelser etc.; i
den højeste gaar Intet, end ikke det aandeligste,
fineste, mest dulgte Latterlige den udviklede
Opmærksomhed forbi. Men er det altsaa kun gennem
Dannelsen muligt at udvikle Sansen for det Latterlige,
saa kan Udviklingen jo ikke opnaas ved at der tales
til selve denne Sans.
Ja det synes saa; men i Virkeligheden forholder
det sig anderledes. Latteren udgaar jo ikke fra
vort etiske, men fra vort æstetiske Væsen, og som
æstetisk Væsen er Mennesket frit. Den menneskelige
Indskrænketheds Grænser er ingenlunde faste; de
kan ikke blot langsomt udvides gennem Dannelse,
men uraid-bart sprænges i Luften gennem Opvisning af
Modsigelsen. Det menneskelige Væsen kan ikke tilsætte
sin Uendelighed; den kan ligesom gaa i Glemme for
det; men Bevidstheden om det Uendelige er i al sin
Dunkelhed bestandig dæmrende og den kan pludselig og
uformodet bryde frem; da gaar den gode Natur over den
slette Optugtelse. Saaledes netop her. Sansen for det
Komiske kan være indskrænket eller vildledt, den kan
være raa og den kan være sløvet, den kan vende sig mod
det Ideale og lade det Spidsborgerlige gaa fri; men
i saa Fald er den ogsaa i Strid med sit eget Væsen;
thi Latteren er en ideal Tilstand.
10*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
