Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Tanker ved Aarhundredskiftet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146 Tanker ved
Aarhundredskiftet
eningen været mindre vanskelig end nu, hvor det
gunstige Tidspunkt synes forspildt.
Tager man imidlertid Skandinavien som et
aandeligt Hele og betænker, hvad der endnu i dette
Aarhundrede havde kunnet gøres for at frembyde
størst mulig Modstand mod Tilintetgørelsen, saa
er det forbausende, hvor lidet Blik man i Norden
har havt for Faren. Finland har genlydt af den
hadefulde Kamp mellem Fennomaner og Svecomaner, der
vel repræsenterede to Stammer og to Sprog, men kun ét
Fædreland og én nordisk Kultur. Svækkede ved Striden
og uden indbyrdes Sammenhold blev de to Partier saa
meget lettere Overmagtens Bytte.
Det Skuespil, Norge og Sverig nu i tyve Aar har
opført, er Vidnesbyrd om samme lysende politiske
Uforstand. Vi har hørt Svenske tale om Norge som
et erobret Land. Vi har set Nordmænd i russiske
Aviser appellere til Ruslands Ædelmodighed, Freds-
og Frihedskærlighed. Ganske som de nordiske Riger i
Middelalderen stredes om Retten til at føre de tre
Kroner i Vaabenet, saaledes hidses nu Lidenskaberne
ved Kamp om Mærker i et Flag. Som om de nordiske Lande
havde Raad til en saadan forbitret indbyrdes Strid!
Der gøres et Væsen af Stamme- og Sprogmodsætningen
mellem Norske og Svenske, som var den af samme Art
som den mellem en Nordmand og en Meksikaner. da dog
Hovedforskellen mellem dem efter Humoristers Mening
er den, at Svenskeren hedder Petterson med to t’er
og et s, men Nordmanden Peters-sen med to s’er og
et t. Sprogligt er Forskellen mellem dem paa langt
nær ikke saa stor som mellem en Hamborger og en
Tyroler eller mellem en Turiner og en Syracusaner. -
Og endda er denne sproglige Forskel ikke nok. Med
Begejstring kæmper mange af de ledende Nordmænd for
Mundarterne imod det Dansk-Norske, eller rettere
for det kunstigt lavede Landsmaals Ligeberettigelse
dermed, og Ungdommen, selv den, der hverken taler
eller skriver Maalet, ledsager hyppigt dets Fremgang
med de bedste Ønsker.
Vi kender Alle den sørgelige Historie om, hvorledes de
danske Regeringer i Aarhundreder sorgløst har ladet
Tyskheden fra Holsten af brede sig stedse højere mod
Nord; vi véd, med hvor utilstrækkelig Statsmandskunst
Christian VIII, da Faren forstodes, stræbte at bevare
Slesvig for Danmark. Efter at Nordslesvig politisk
var tabt, havde vi endnu dets Nationalitet at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
