Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Tanker ved Aarhundredskiftet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148 Tanker ved
Aarhundredskiftet
Ringeagt, aldrig henvendte Ordet til ham, end ikke
da han var blevet Diplomaternes Aldersformand.
Ved Skæbnens, himmelske og jordiske Magters, Ugunst
mistede vi da Sønderjylland.
De stakkels vestindiske Smaaøer har vi regeret
saaledes i Frederik VFs Stil og opdyrket saa slet,
at de stadigt koster os Penge og vi stadigt er parate
til at afhænde dem.
Da vi mistede Norge, beholdt vi kun ved en
Forglemmelse fra Fjendens Side Island. Man skulde
nu tro, at Island, al nordisk Kulturs Vugge, maatte
være blevet Danmarks Øjesten, at vi - efter i gamle
Dage at have behandlet Øen ilde, givet Eneret paa
dens Handel osv. - nu gjorde Alt for dens Trivsel.
Man kan imidlertid ikke sige, at vi imødekommer
den islandske Befolknings Ønsker. Det er lykkedes
den danske Regering ved dens Behandling af
Forfatningsspørgsmaalene at drive hele Altinget
til Modstand. Da dette i Aaret 1885 var blevet
enigt om Nødvendigheden og Betimeligheden af et
Forfatnings-gennemsyn, og udtalte det dog ikke
altfor urimelige eller himmelstormende Ønske om en
for Altinget ansvarlig Minister, en Minister for
Island, der kunde Islandsk, lod Regeringen Altinget
paa Forhaand vide, at hvad det end vedtog i Retning
af For-fatningsforandring vilde blive afslaaet med
Veto fra Kjøbenhavn, og virkelig er dette indtruffet
ved enhver fornyet Opstilling af Islændernes Krav
Vi giver Island et Hospital for Spedalske - en højst
nødvendig Foræring, som Fru Bittermandel siger -
men en ret ve»
<fs
modig. Vi har derimod endnu ikke givet det en
Telegraftraad. Dog det er især den aandelige
Forbindelse mellem Island og Danmark, som er altfor
ringe. Vi lader Tyskerne langt over-fløje os i
Kundskab til det moderne Island. Det gamle Island
er jo altid blevet grundigt studeret i Kjøbenhavn,
og mangen Dansk har indlagt sig Fortjenester ved
Arbejdet med dets Aandsliv. Paa dette Omraade
overgaar vi Tyskerne, selv om en Mand som Konrad
Maurer her staar meget højt. Men det moderne Island
er ukendt i Danmark. Med hvilken Begejstring har
derimod i Tyskland Karl Kuchler kastet sig over
Studiet af Islands moderne Literatur! I Østerrig har
J. C. Poestion leveret sit store Værk over det nye
Island, hvortil vi intet som helst tilsvarende har. Vi
kan dog ikke godt være bekendt at oversætte det. Saa
vidt er det kommet, at der er ti Gange mere oversat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
