Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Tanker ved Aarhundredskiftet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150 Tanker ved
Aarhundredskiftet
Ikke desmindre ligger det i Sagens Natur, at hvor
det gælder Massevirkning, hvor det mere kommer an paa
Mængden end paa Beskaffenheden, maa vi nødvendigvis
staa tilbage. Det er kun ved Enkeltmands fremragende
Evne og Foretagsomhed, at vi kan udmærke os, hvad jo
iøvrigt ikke udelukker, at denne Enkeltmand i Kraft af
Befolkningens forholdsvis meget høje Kultur kan virke
organisatorisk. Og heldigvis har det ikke i de senere
Aar skortet paa fremragende Enkeltmands-Bedrift. En
Institution som Pinsens Lysinstitut, en videnskabelig
Daad som Vilh. Thomsens Tydning af de siberiske
Indskrifter er Eksempler. Der er lykkeligvis med alle
vore Mangler fuldt op af Talent i Danmark. Jeg tør
gentage, hvad jeg ved en festlig Lejlighed sagde i
1891: «Det er umuligt, at en dansk Hær kan overvinde
en tysk eller russisk, men ikke, at en dansk Digter
kan være vittigere end en tysk, ja end nogen tysk,
eller at en dansk Historiker kan skrive bedre end en
russisk, ja end nogen russisk, eller at en dansk Maler
kan male bedre end nogen i Østerrig og Italien.* Naar
jeg ikke nævner de praktiske Omraader, er det kun,
fordi jeg forstaar mig altfor lidt paa dem.
Da intet udadtil tager vore Kræfter i Beslag,
ingen Udenrigspolitik, ingen Udvidelsesmulighed,
ingen Kolonisation, kan vi forsaavidt sætte
Alt ind paa at forøge vor Kultur og godtgøre vor
Eksistensberettigelse ved at give ogsaa vor Indsats
i det almindelige Kulturliv. Kun maa vi være klare
over, at vor Situation har forandret sig, forværret
sig, i Aarhundredets Løb, og det samtidigt med at vi
først ret er begyndt at vaagne og virke bevidst som
Folk, at vort største Nabofolks Vilkaar og Karakter
ligeledes har forandret sig i samme Tidsrum, og det
ikke saaledes at Forandringen kommer os til Gode –
at endelig intet er farligere end Mangel paa Evne
til at se en saadan ny Situation i det rette Lys.
Materielt kan vi kun undtagelsesvis kappes med de
større, endda det er glædeligt at iagttage vort
Forretningslivs Opsving.
Kan vi det moralsk? Man kommer uvilkaarligt til at
spørge sig: Hvor ligger Danmarks moralske Jævnhøjde,
hvor højt har vi naaet?
For visse moralske Skavanker hos de større Folkeslag
synes vi fri. Aldrig ser man f. Eks. Danske mishandle
Dyr som Italienerne; de er i Reglen gode mod deres
Dyr. Aldrig har heller de højere Klasser hos os dannet
Saadanne Forbryder-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
