Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Tanker ved Aarhundredskiftet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tanker ved Aarhundredskiftet
157
Faa de Atlas, man i Skolerne giver Smaabørn I
Hænde, findes under det Blad, der forestiller
Jordens to Halvkugler, tæt sammenstillede, som var
de ikke adskilte ved Hundreder eller Tusinder af
Mile, alle Jorderigs vigtigste og højeste Bjerge:
Davalasjiri, Chimborazzo, Ararat, Mont Blåne, Etna,
Galdhopiggen osv. Saaledes staar i mit Sind Europas
store Skikkelser. Mit Liv har formet sig saadan
(og til mit Livs bedste Udbytte regner jeg), at jeg
personlig har kendt eller dog staaet i nogen Berøring
med adskillige af de ypperste Aander, der i min
Levetid har givet den europæiske Kultur dens Præg.
Jeg har f. Eks. i Frankrig kendt næsten alle
Mændene af første og anden Rang i de Fag, jeg
forstod. Som fyrretyveaarig forbausede Renan mig
ved sin stilfærdige Menneskeforagt og sin verdslige
Djærvhed. Først langt senere blev en skyfri Munterhed
og Klarhed hans Særkende, en overjordisk Ironi, der
havde tændt sin Lampe ved selve Tilværelsens Ironi,
bidende uden Bitterhed, dristig uden Lidenskab,
skemteftild from, Aanden over Tilværelsens oprørte
Vande.
1885 udgav han sit Flyveskrift Judaismen, hvori
han hævdede, at Antisemitismen, denne tyske Syge,
aldrig vilde kunne slaa Rod i Frankrigs fra Fordomme
og Racehad udløste Jord. Hvor stærkt tog han ikke
fejl! Ved hans Død 1892 var den kirkelige Reaktion
naaet saa vidt i Frankrig, at den fine Verden i
Selskabslivet, ligesom de ledende Personligheder i
Akademiet, talte om ham dels med saakaldt Strenghed,
dels med saakaldt Skaansel. Man sørgede for, at hans
Ven Berthelot ikke blev hans Efterfølger i det franske
Akademi, for at Mindetalen over ham ikke skulde blive
nogen Lovtale. Lykkeligvis har hans Aand, saa vidt
dette var muligt, en Arvtager i Anatole France.
Hans store Ven og Samtidige Taine har en
Tidlang øvet en ikke svagere, men mindre udbredt
Indflydelse; hans Væsen var ikke saaledes anlagt
til at indbringe Almenyndest. Var Renans Teorier
for bølgende, saa var omvendt hans for stive til
helt at kunne tilfredsstille. Men han var saa
redeligt, saa tappert sandhedskærlig, og paa dette
sædelige Grundlag saa genial i sin Opfatten og saa
aandfuld i sin Fremstilling, at han i Aarhundredets
sidste Halvdel har været en af Frankrigs stærkeste
Kulturmagter. Skønt han havde gaaet i Skole hos tyske
Tænkere, ikke mindre end hos engelske og franske,
havde han fra først af en ikke ringe Følelse af fransk
Aands overlegne For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
