Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Fra Attenaarsalderen - 2. Kongesønnen og Statuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Attenaarsalderen
169
Hofstat hørte en gammel Astrolog og Magier, der sad
inde med Kendskab til Naturens lønlige Kræfter. I sin
Uro og Længsel tyede Kongesønnen til ham og bønfaldt
om hans Hjælp. Han lovede den, men paa et bestemt
Vilkaar. Han krævede ingen Skatte af Kongesønnen,
forlangte heller ikke, at han skulde slaas med Drager
elter Kæmper. Han lovede at vække Statuen til Live,
som Kongesønnen saa heftigt attraaede det; men kunde
Prinsen ikke vinde og bevare dens Kærlighed, naar den
var blevet Kvinde, saa maatte han selv blive til Sten
i Statuens Sted. Den lidenskabelige Kongesøn havde
ingen Betænkeligheder og gik ind paa Alt.
Vi genfinder Kongesønnen og Billedstøtten, der nu er
forvandlet til en dejlig og stilfærdig ung Kvinde, en
Aften i et af Værelserne i Prinsens Fløj af Slottet,
Han underviser hende, og saaledes har han gjort hver
Aften, siden kan vakte hende til Live. Han har lært
hendes Øjne at se, hendes Øren at høre; thi hun var
som en Blind, der genvinder Synet, en Døv, der med
Et faar Hørelsen igen. Og han har lært hende at føje
sine Ord. Hun skylder ham da meget. Ogsaa er hendes
Taknemme-lighed mod ham ubegrænset, og hun lytter
med Begærlighed til al hans Tale.
- Han anstiller sig kold og rolig. Hendes
Taknemmelighed bliver til Kærlighed. Men han betvinger
sin Lidenskab, om den end er stærkere end nogensinde
før. Han husker, at han ikke blot skal vinde hende,
men bevare hende for sig og dermed sig for hende;
derfor vil han ikke bringe Forstyrrelse ind i
hendes Kærlighed eller give hendes Attraa for tidlig
Mættelse ved noget Tegn paa Elskov fra hans Side;
den maa roligt stige, dersom den har Styrke dertil.
I hele sit Væsen har hun beholdt noget af
Statuenaturen. Smukkest er hun i en hvilende Stilling,
og naar hun bevæger sig langsomt. En vis ufølsom Ro
er da udbredt over hende, og hendes Lemmers Bevægelse
er da ligesom Musik, Sjældent er, saaledes som nu, da
en Følelse begynder at gribe hende, hendes Bevægelser
af hurtigere Art og har et Præg af ængstelig Hast,
og da er hun ogsaa mindre smuk.
Med sit ridderlige Sind har Kongesønnen Intet fortalt
hende om den Betingelse, paa hvilken hun fik Livet.
En lang Tid er gaaet hen, hvori hendes Attraa er
steget til Lidenskab, medens Prinsen bestandig har
været tilbageholdende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
