- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tolvte Bind /
179

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Politik og Nationalitet - Judas

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Judas
179

vidt i sin Særopfattelse, at han mente, Kristendommen
aldeles ikke var bleven indført i Verden. Det blev,
sagde han, ved Forbilledet og et Par Disciple.

Dette er for Danmarks Vedkommende for saa vidt
træffende som han, der fødtes i Krybben, vel er
vedbleven at være det officielt anerkendte Forbillede
ved alle Gudstjenester, hvorimod det i vide og værdige
Krese tilegnede og efterlignede Forbillede i det
praktiske Liv øjensynligt er et ganske andet. Det
er ikke Mesteren, men en Apostel, der er slaaet
ned i Bevidstheden hos Eliten af de højere Stænder
hertillands, og det kan hverken undgaa en upartisk
fremmed eller indenlandsk Iagttagers Opmærksomhed,
at Judas er den Apostel, som fremfor Alle har
fundet Disciple. Ser man skarpt til, møder man ham
i visse Samfundslag, i Politiken, i Literaturen,
allevegne. Haanet, udskreget, skamskændet af
Kaadheden, spottet af Letfærdigheden, udskældt for
Overløber, foragtet som Fornegter af det, han i sin
Ungdom ansaa for helligst, bærer han ligefuldt sit
Hoved højt, og har overalt den selvvisse og af de
Fleste højagtede Mands Holdning.

Allerede denne Omstændighed, at blandt alle Apostlene
denne er den eneste, der bevisligt har Efterfølgere
i skarevis hertillands, bibringer det Indtryk, at
Judas er bleven højst uretfærdigt be dømt. Hans Ry
har øjensynligt været i hans Modstanderes Haand; hans
Historie er bleven skreven af hans Fjender. I Tidens
Længde turde det være ham, hvis Eksempel har vist
sig stærkere end alle de andre Apostles Indflydelse.

Det er sandt, at Judas i sin Ungdom var én, i sin
modnere Alder en anden. Men det samme lader sig i
Nutiden sige om saa mangen hæderlig, ja udmærket Mand,
om en Ploug, en Goos, en Bille, en Lars Dinesen og
deres Venner.

Hvor mange urimelige og usandfærdige Beskyldninger
har man ikke i den Anledning rettet mod Judas!

Judas skiftede Overbevisning, hvad saa?

Har ikke vore ypperste Statsmænd, vore berømmeligste
Digtere som Gjellerup og Andre gjort det? Har ikke
hele Klasser og Dele, hele Grupper og Partier af
Folket, hele del nationalliberale Parti f. Eks. gjort
det? Og har ikke ogsaa det derfor maattet høre
Skriget om, at det forraadte sine Ungdoms-Idealer,
forraadte det, som det selv havde forgudet, ja
udtrykkelig betegnet som det Helligste af Alt? Et
andet Eksempel: Da Estrup og Scavenius i 1866
erklærede, at Forandringen i Lands-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/12/0185.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free