Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Politik og Nationalitet - Judas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
Judas
tingets Sammensætning ikke skulde faa nogensomhelst
Indflydelse paa Folketingets Forhold til Finansloven,
var de maaske ikke ærlige da? Og er de maaske ikke
lige saa gode nu, da de hævder det Modsatte?
Sandelig, Judas’s Sjælehistorie er ikke givet med
den Frase: Han forraadte hvad der engang var ham
helligt. Forraadte! hvilket Ord! Han kom til en anden
Erkendelse.
Nyere Forskninger og Gisninger, som stiller denne
store Figur i et helt nyt Lys, har givet Nøglen til
hans Udviklingsgang.
Det viser sig, at haos Bevæggrunde var mangfoldige,
meget sammensatte og sammenslyngede.
Han havde i sin tidligste Ungdom været Socialist. Den
kristelige Kommunisme, Mesterens og Disciplenes
Fælles-Eje tiltalte det unge Gemyt. Han sluttede sig
med Begejstring til Gruppen. Men snart kom Modenhedens
Aar; han tænkte sig disse økonomiske Grundsætninger
fastholdte, overførte paa det hele store Samfund;
Ejendomsrettens mægtige Idé gik op for hans Sind,
og han skræmmedes tilbage fra sine Omgivelser. Vi har
i vore Dage set Tilfælde af samme Art. Stifterne af
Den ny Socialist er Eksempler.
En stærk Bevæggrund til hans Handlemaade var dernæst
den, at han, alt som Aarene modnede ham, udviklede
sig til Antisemit. Den Kres, han var kommen ind i,
bestod udelukkende af Semiter, og der var i deres
hele Væremaade meget, som stødte hans finere Væsen
tilbage. - Men han var jo selv af semitisk Afstamning,
vil man indvende. Vi behøver, for at afkræfte denne
Indvending, kun at nævne et eneste, men vægtigt Navn:
om en Mand som Jakob Davidsen gælder det Samme. Over
Sympatier og Antipatier er Ingen Herre.
Han var efter Ungdommens Vis begyndt med Ligegyldighed
for de religiøse Former, ja med Uvilje mod mangen
Enkelthed i Gudsdyrkelse og Skik. Den Ringeagt,
hvormed Disciplene satte sig ud over Religionens
sneverhjertede Forskrifter med Hensyn til Iagttagelse
af Sabbatshvilen f. Eks., begejstrede ham fra
først af. Han havde været en ivrig Reformven,
havde været med at tilraabe de Skriftkloge sit /
Øglennger. - Snart gik det imidlertid op for ham,
at hvad Apostlene vilde gøre ud af deres Mesters Lære
var intet Ringere end en fuldstændig Omstyrten af den
gamle Tro. Konservativ, som han var anlagt, saa han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
