Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Politik og Nationalitet - Studentertoget til Island
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186 Studentertoget
til Island
dog Blodet deroppe rent, og enhver stor Overlevering
med Inderlighed og Troskab bevaret. Der er den
Dag idag Evner hos Islænderne, som blot behøvede
gunstigere Vilkaar for at skyde i Vejret; de staar i
Stampe, omtrent som Thorvaldsens ikke kunde udfolde
sig, før han kom til Rom. Man burde kun altid i
Danmark komme disse Evner i Møde med Tillid og
Velvilje.
Studentertoget, der idag gaar til Island, kan
betragtes som et Slags folkeligt Modstykke til
Kongefærden derop for mange Aar siden, den af Holger
Drachmann besungne. Denne Gang er det det unge og
uofficielle Danmark, som hilser paa Island.
Studenterne véd, at i længere Tid har Islænderne
troet sig oversete og spottede i København. Deres
Nationalsang siger det i stærke Udtryk, og den tager
til Gengæld i ikke mindre stærke Udtryk i et Vers
(som iøvrigt i de senere Aar af Hensyn til Danmark
ikke synges mere) til Genmæle mod den danske Natur,
denne Natur «uden Profil», dette Land «uden Næse*.
Studenterne vil gøre Islænderne opmærksomme
paa Uretfærdigheden og Urimeligheden af denne
Spotteglose. Danmark skulde ikke have nogen
Næse! Hvordan i al Verden skulde det da gaa til, at
det saaledes uafbrudt lader sig tage ved Næsen? Selv
en Profil har Danmark uomtvisteligt; vel hverken
nogen græsk eller romersk eller islandsk, men en
ikke desto mindre meget vakker Profil, endnu meget
kønnere end Damens foran Kunstmuseet. Dog hvad der
mest ligger Vægt paa, er at bevise de mere Vantro
blandt Islænderne, at Danmark ikke blot har Profil,
men (hvad det overfor dem undertiden har lagt en
Smule Dølgsmaal paa): Hjerte og Forstand.
Rejsen er da ganske vist for saa vidt en ren
Fornøjelses-fart, som det er lærerigt og morsomt at
se Edinburgh og faa et Indtryk af det Lands Kultur,
der repræsenteres af Burns og Scott, at se Færøernes
skønne og imponerende Natur og endelig at modtages
med Festligheder i Reykjavik. Men den er tillige
en Pilgrimsfart til Steder, hvortil knytter sig de
smukkeste Minder fra de nordiske Rigers eneste gamle,
stolte Republik, og den er som sagt først og sidst
en Kærlighedserklæring fra dansk Ungdom til det
moderne Island.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
