Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Politik og Nationalitet - Danskheden i Sønderjylland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218 Danskheden i
Sønderjylland
vareisen af deres Sprog og Kultur i de slesvigske
Egne, som i et Aartusinde har været danske og er
det endnu. De var Uslinger, om de kunde det. Der er
fra dansk Side ikke gjort og kan ikke gøres noget
Forsøg paa politisk Generobring af det Tabte. Der
er ikke foretaget og kan ikke foretages nogen
politisk Agitation for at ophidse Sønderjyderne mod
den Tilstand, der ved Skæbnens Ugunst nu engang er
bleven den lovlige for dem. Men Hjerternes og Sindenes
Forbund kan selv en Stormagt som det tyske Rige ikke
bryde.
Hvor utrygt føler ikke dette prøjsiske Styre trods
sin pansrede Næve sig i Nordslesvig! Det ængstes
for Alt. Det tør ikke lade danske Skuespillere
opføre en gammel Vaudeville fra 1830. Det frygter
Bifaldsstormen, der vilde bryde løs, saasnart de
første, ligegyldige, men danske Repliker lød fra
Skuepladsen. Det maa forbyde en dansk Taler at holde
et hvilketsomhelst Foredrag paa sønderjysk Grund. Han
maa ikke engang tale om Literatur, end ikke o ni
tysk Literatur, ikke om Goethe engang. Thi man kan
jo aldrig vide - man kan ikke vide, om Tilhørerne
trods det politisk ganske ligegyldige, oven i Købet
tysknationale Æmne ikke greb Lejligheden til at klappe
af en Taler fra Danmark. Og det maa for Himlens Skyld
ikke ske. Paa saa svage Lerfødder staar i Slesvig
den prøjsiske Kolos, at Haand-klap efter et dansk
Foredrag om Goethe taaler den ikke. End mindre
taaler den danske Læsebøger og danske Visebøger
i Smaa-børnenes Hænder eller danske Farver paa en
Damekjole eller paa et Hus; danske Sange taaler den
ikke for lukkede Døre. Hvortil har man Gendarmer om
ikke til at føre Krig mod Farver og Sange!
Saa lidet sikkert føler altsaa det med alle Magtmidler
udrustede Prøjsen sig paa, at tysk Magt, tysk Rigdom,
tysk Krigerhæder, tysk Videnskab og Kunst eller de
halvhundrede Millioner tyske Menneskemasser udøver
større Tiltrækning paa Nordslesvigerne end den
afmægtige Smaastat, som bærer Navnet Danmark. Prøjsen
formaar overfor de danske Sønderjyder at friste, lokke
og lønne paa den ene Side, at forfølge og straffe
paa den anden. Og dog er det utrygt, dog kommer det
her tilkort, og vil komme det stedse mere, naar det
danske Folk udvikler sig, som dets bedste Sønner
ønsker det, til et frit Folk med alle et frit Folks
Dyder, af hvilke den ypperste er det Frisind, der af-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
