Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Politik og Nationalitet - Hr. v. Köller og Fyrst Imeritinski
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hr. v. Roller og Fyrst Imeritinski
231
schnitte fur die Valks- und Mittelschulen og nøjagtigt
kunne opremse disse tyve tætte Sider Skriftsteder. De
begynder meget passende: «Hvad hjalp det et Menneske,
om han vandt den halve Verden, ifald han tog Skade
paa sin Sjælb - et Skriftsted, Prøjserne skulde lægge
sig paa Hjerte.
En Mængde tyske Lærebøger og Læretraade er forfattede
af en Hjemmetysker, en danskfødt Seminarielærer I
Haderslev. Saaledes Beskrivelsen Stadt und Land. Deri
hedder det paa Tysk: «Hadersleben er en tysk By,
Paa det nordre Torv staar et Mindesmærke for dem, der
faldt i Krigen mod Danskerne 1848-50, paa Søndertorvet
en Statue af Kejser Wilhelm !».... fyndige Beviser
paa Byens Tyskhed. «Vi véd, at Kresen Hadersleben
er en Del af Provinsen Slesvig-Holsten og denne en
Provins af Kongeriget Prøjsen. Kongen hedder Wilhelm
II. Kongeriget Prøjsen er en Del af Kejserriget
Tyskland, Kejseren hedder Wilhelm II. Kejser Wilhelm
II er altsaa vor Konge og Kejser.
Denne Meddelelse gives flere Steder i Bogen,
undertiden med den Tilføjelse: «Landet, hvorpaa vi
træder, tilhører ham. Vi er altsaa paa tysk Grund
og derfor tør vi (!) synge en tysk Sang: Heil dir
im Siegerkranz!* Tør vi er godt; Forfatteren har
skyet Tvangsudtrykket skal I. Hans betegnende Navn
er Krichau.
Dog Lærebøgerne faar jo først deres rette Betydning
ved den Aand, hvori Undervisningen drives. Danmark,
der næsten aldrig nævnes i Lærebøgerne uden i
Forbigaaende til Beskæmmelse, nævnes ikke heller i
Timerne. Det er Læreren forbudt at tale Dansk til de
danske Børn, selv om han er dansk.
Men Lærerne regeres desuden med Jernhaand.
Det vriniier med Bestemmelser (Verf ug ung en),
der holder dem i Ave. Uafbrudt forlanges der
af Skole-Tilsynsmændene Oplysninger om Lærernes
politiske Synsmaade, ja disse opfordres til at
udspionere hverandre. Der følges skarpt med, hvem
Læreren omgaas, om han kender Danske, om han er med
til Fest paa Kejserens Fødselsdag, om han er Medlem
af tysk-patriotiske Foreninger eller ikke. Opfylder
han ikke Forventningerne, saa forsættes han enten
til en ringere Stilling i en rent tysk Egn eller,
hvis han ikke vil modtage en saadan Plads, afskediges
han uden Efterlønning.
Højst interessant er en Rundskrivelse allerede
fra 1867 om
Valgene: Det er bragt i Erfaring, at Lærer N. N. ved
Valget af
16*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
