Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Politik og Nationalitet - Hr. v. Köller og Fyrst Imeritinski
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234 Hr. v. Roller og Fyrst
Imeritinski
op. Vi er et frit Folk, de er det ikke. Vi har intet
personligt Styre og ingen Militarisme. Vi er vore
egne Herrer; vi har vor Frihed at byde paa, den,
vi’altid er rede til at dele med Andrea - Kan vi nu
med Sandhed sige saadan?
Det maa komme dertil, at vi kan sige det.
Og kan vi end ikke henvise til vor Historie, der
mest er en Historie om Nedgang i Magt og Omfang,
saa kan vi henpege til, hvorledes vi ved ihærdigt
Arbejde har søgt at raade Bod paa Tabene, og til,
hvad vi i Aandens Verden har ydet, ret meget for et
saa lille Folk. Vi kan pege paa vort Sprog, der i
Løbet af et Aarhundrede er blevet dyrket og udviklet
med lige saa megen Iver som det tyske, og som ikke
staar tilbage for det Fremmede hverken i Brugbarhed
eller i Skønhed. Først og fremmest maa vi da kæmpe for
Bevarelsen af vort Sprog, dette vege og dog stærke
Modersmaal med Versets Musik, med Prosaens friere
og rigere Bølgeslag, med Velklangens Orgeltoner og
Nattergaleslag og Lethedens Fugleflugt. Som der staar
i Oehlenschlagers Der er el yndigt Land: Vort Sprog
er stærkt og blødt,
Paa det Spørgsmaal, hvad vi Danske har at sætte
imod Tyskernes berettigede Selvros, har man vistnok
tidligere gjort sig Svaret for let, idet man dels har
lukket sine Øjne for Tyskernes virkelige og store
Fortjenester, dels har udsmykket vor Historie med
digterisk Frihed. En ældre Tids Danskhed betænkte sig
ikke paa at godkende Historien i Ingemanns Romaner
eller paa at forvanske Slaget den 2den April fra
et Nederlag til en Sejr. Den ny Tids Mænd har et
mange Gange vanskeligere Hverv. Vi maa i Stedet
for tidligere Tiders selvglade Danskhed sætte
en sandere og mere ægte. Vi kan ikke længere til
Tyskerne sige: «De Danske er vor Herres Hjertefolk,
I er det ikke». Vi maa nøjes med at sige, og vi maa
naa til at kunne sige: «Vort Folk er frit*.
Og overfor de overmægtige Prøjsere maa vi hævde: I
kalder Jer det ypperste Kulturfolk - man kan i vore
Dage ikke fremme Kulturen ved barbariske Midler.
I svulmer af Nationalfølelse - og I vil voldelig
berøve en anden Folkestamme dens Nationalitet. I
hævder altsaa Na-tionalitetsprincipet for Jert eget
Vedkommende og fornegter det for et Nabofolks.
I klager i vilde Skyer, naar Russerne fortrænger
Jert Sprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
