- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tolvte Bind /
253

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Politik og Nationalitet - Venstre og Sønderjylland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VENSTRE OG SØNDERJYLLAND

(Af en Tale holdt i Kallundborg paa Valgdagen 3dje
April 1901)

Oppositionens Sag her i Danmark er den nationale
Sag; det er Folkets Sag overfor den maskerede
Enevælde. Oppositionspartierne er desuden i særlig
Forstand de nationale Partier, fordi de, som kæmper
mod et Tryk, der holder dem nede, maa føle særlig
Deltagelse for dem, der paa den anden Side af Grænsen
lider under et overmægtigt Tryk.

Forholdet er tilmed det, at det herskende
Parti i lange Tider har tiltaget sig Eneret til
fædrelandskærlige Følelser, har pukket paa sin
Nationalfølelse og bevist den ved hensynsløse
og lovstridige Handlinger, der kun blev mulige,
fordi de skete i Nationalitetens Navn. Det er da
god og nødvendig Politik for Oppositionen at hævde
sig selv sand Fædrelandskærlighed, og den maa endog
for at vriste et farligt Vaaben ud af Højres Hænder
være pirreligere og mere nøjeregnende end Højre med
Hensyn til sine Tillidsmænds Holdning i nationale
Spørgsmaal.

Venstre kan kun styrkes ved at blive bevidst
nationalt, styrkes i sin Selvfølelse indadtil og
i sit Forhold til Højre udadtil. Venstrefolk kan
længe nok tale om en Overvinden og Udryddelse af
Højremænd. Det Ønskelige er jo dog ikke fra noget
Synspunkt at de udryddes ved Tilintetgørelse, men
at de gaar op i Modpartiet ved at forsone sig med
det. Og Intet vil bidrage mere til at gøre clem til
Venstremænd end Tillid til, at Venstre er et fuldt saa
nationalt Parti som det, de hidtil har tilhørt. Mange
af dem har jo ærligt frygtet for hos Venstre at møde
Ligegyldighed for det, som med Rette laa dem paa
Hjerte. De vil glide over i Venstre, naar de ser,
at der ingen Ligegyldighed findes.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/12/0259.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free