Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nogle Taler - Tale i Hansted Skov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TALE I HANSTED SKOV
(Juni 1886)
Venner! Dette er en smuk Dag. Den er bl. A. smuk,
fordi vore Værter og vi Studenter har fundet
hverandre, udvekslet Tanker og set, hvor godt vi
forstaar hinanden.
Man siger: Af En skal da kende dem alle, og hvis det
Ordsprog holder Stik og hvis jeg tør dømme efter
min Vært - det er Jens Kjær fra Vrønding - da er
den jydske Bonde Guld værd, mer end det: Kærlighed
værd. For jeg har i ham ikke blot fundet min Overmand
i Sundhed, men min Ligemand i Dannelse.
Værter og Gæster har siden vor Ankomst, som naturligt
er, talt mest om Politik. Vi har hos dem fundet
samme Forhaabninger og samme Bekymringer som hos
os. Vi har jævnligt hørt Ordet: «Vi taaler det ikke,
vi finder os ikke deri.» Men det fejler ikke, at En
og anden har rejst det Spørgsmaal: Er det, vi nu gør,
at taale det eller ikke at taale det? Finder vi os i
det eller finder vi os ikke i det? Hvis dette betyder,
at vi ikke finder os i det, saa har det i det mindste
en mærkelig Lighed med det, andre Folkeslag gør,
naar de finder sig deri.
Den passive Modstand er al Ære værd, men aktiv er
den ikke, og man er aldrig vis paa, om den holder
ud. Der gives en Maade at bekæmpe sin politiske
Modstander paa, som jeg ikke vil anbefale. Det er den,
som bestaar i at man træder op med truende Miner og
knyttede Næver, skrigende: «Giv efter! siger jeg:
Giv efter! For dersom du understaar dig til ikke at
give efter, saa - gør jeg det selv.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
