- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tolvte Bind /
267

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nogle Taler - Tale i Hansted Skov

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tale i Hansted Skov
267

dem Sølvopsatser og lignende smukke Ting, og lod saa
kort derefter Politiet trække af med dem til Hullet
igen.

En Europæer indser let, at denne Adfærd var
ulogisk. Enten havde Folket maattet tage dem i sin
Varetægt for Alvor eller ogsaa burde man have saa
megen Følelse for det Værdige, at man undlod at give
dem Gilder, Sølvbægere osv.

En Europæer indser, at man endnu aldrig har
demonstreret noget ned, aldrig har sunget, aldrig
har raabt noget ned. Han indser, at der skal andre
Fremgangsmaader til.

Men derfor er vi Europæere, som vi kaldes, ikke
aandshov-rnodige; de bedste af os er stolte og vil
gerne meddele Stolthed; men til Hovmod kender vi
ikke. Jeg frygter da ikke nogen Fare for Samarbejdet
mellem den lærde Stand og det danske Demokrati
af aandsaristokratisk Hovmod. Hvor skulde vi,
som har forladt vore Standsfællers Parti, vore
Klasse-Interesser for at gøre Deres Sag til vor,
kunne gøre det i Hovmod? Nej, vi gør det, fordi vi
elsker Deres Sag, anser den for retfærdig.

Der er en anden Fare, for hvilken jeg nærer nogen
Frygt. Det er den, at engang i Tiden det sejrende
Demokrati kunde trække sig tilbage fra os. Den Tillid,
med hvilken vi er komne Venstre imøde, er ikke altid
bleven mødt og lønnet. Af og til høres endnu indenfor
Venstre Røster imod os som Aandsaristo-krater eller
Ikke-Religiøse eller ikke danske nok. Jeg siger
derfor til Dem: Lad os ikke i Stikken! Vi sviger
aldrig Jer. Svig I heller ikke os. Jeg tager det
Løfte af Jer, at I ikke lader os i Stikken den Dag,
Sejren er Eders.

Jeg siger det ikke i nogen egennyttig Interesse; jeg
er ingenlunde sikker paa at opleve denne Sejr. Men
det, at I ikke sviger os, det vil være godt for vor
fælles Sag, vil være godt for Jer selv. Den værste
Fare er nemlig den, at naar Forandringen kom, det
da ingen virkelig Forandring blev, men samme Surdejg
under et nyt Navn.

Se engang! Naar En kæmper for Frihed, saa mener han
først og fremmest dermed, at han vil være fri for det
herskende Partis Tvang. Men det, han derved opnaar,
er kun Partifrihed. Naar det Estrupske Aag engang
er afrystet, vil mangen En mene, at nu er Friheden
vundet, fordi han nu ikke mere føler noget Tryk. Men
denne Frihed for Tvang af det hidtil herskende
Parti er kun Begyndelsen til en Frihed, der er noget
værd. Og intet er taabeligere end at tro, at den,
der kæmper for større, videre,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/12/0273.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free