Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nogle Taler - Tale ved Festen for Schandorph
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tale ved Festen for Schandorph
273
det kunstneriske, det politiske? Jeg mener Jo. Og han
har aldrig hørt til dem, der skraaler paa Frihed og
for hvem dette Ord blot som Lyd har en magisk Klang;
dem, paa hvem man kan stoppe Munden med Svaret, at
ubetinget Frihed ikke eksisterer, eller at Frihed i
og for sig slet ikke kan siges at være et Gode. Hvis
man spurgte ham, hvorfor han attraar Frihed, saa
vilde han ikke mangle Svar.
Han vilde, tænker jeg, svare, fordi Frihed er en
Betingelse for Lykke. Der gives Mennesker, som er
saaledes byggede, at de kan forestille sig en Lykke
uden Frihed. Det er Slavesjælene; der er mange skønne
Sjæle iblandt dem, mange fine og fromme, som mange
raa og lakajagtige Sjæle af den Art. Men Slavesjæle
er de alle. For os andre er Frihed en Betingelse for
Lykken, Grundbetingelsen.
Gennem hele Schandorphs Livsværk føres der nu en
stille eller lydelig Krig for Frihed mod Reaktion. Han
er paa sin Post mod Reaktionen overalt, hvor den
truer Frihed. Ikke at han raaber i Gevær mod Dragen
eller opfordrer til at fælde Lindormen. Det vilde ikke
ligge for Schandorph. For ham er Reaktionen ikke saa
poetisk et Dyr. Nej gennem hans Bøger klinger der et
stilfærdigt: «Tag Jer vel i Agt, at Svinet ikke æder
Jerb
Der gives et russisk Ordsprog, som siger: Saa længe
Vorherre ikke tillader det, æder Svinet os ikke.
Den berømte russiske Satiriker Saltykov har skrevet en
Satire: Det triumferende Svin, i hvilken han siger,
at hidtil har det Ordsprog hjulpet ham ud over alle
Genvordigheder, men nu i den sidste Tid er han for
Alvor bleven forskrækket. Og han raaber af alle
Kræfter i sin Skræk: Svinet æder os dog, det æder os
dog! Læser man imidlertid, hvordan han i sin Satire
behandler dette Svin - den triumferende Reaktion -
saa opdager man, at han er langt fra at fortvivle.
Se, m. H. og D., netop dette er Tilfældet med
Schandorph. Han raaber os ud med Skriget: Svinet æder
os I, men naar vi saa kommer og ser ham ind i hans
lattermilde Ansigt, saa føler vi os forvissede om,
at Svinet æder os alligevel ikke.
Nu er der tilmed stor Forskel paa Rusland og
Danmark og ikke mindst i Henseende til Svin. Det
russiske Svin, tro mig, det er et virkeligt Vildsvin,
glubsk at skue, naar det skyder Børster, og det har
Hugtænder. Vores eget Svin - ja det er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
