Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nogle Taler - Tale ved Frölich-Festen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286 Tale ved
Frølich-Festen
paa denne Linje: I Dag kom den unge Frølich og
begyndte at lære at tegne.
Men netop i de Dage, da han blev opmærksom paa disse
Ord, indfandt den gamle Frølich sig hos Willumsen i
Hellerup for nu, da han med rystende Haand førte Pen
og Radernaal mindre sikkert, at lære at gøre Krukker
og saaledes anvende sin Evne til Udsmykning paa et
nyt Felt. Man kan ikke negte vor Hædersgæst aarvaagen
Lærelyst. Hans Aand spænder over Strækningen fra
Eckersberg til Willumsen.
Han havde (som Pietro Krohn har vist) fra først af
disse store Gaver: Linjens og Linjespillets Skønhed,
Evnen til at gengive Bevægelsen i dens Sandhed og Liv
- denne saa saare sjældne Evne - endelig Fantasiens
overdaadige Rigdom. Det er disse Evner, han har
udviklet i Tegning, Radering, Maleri og Keramik.
Jeg hørte en Gang Frølich selv sammenfatte, hvad
Livet rent menneskeligt havde lært ham. En Mand
med et genialt, men voldsomt Sind vilde ved en vis
Lejlighed rive Mesteren med ind i en frastødende
Aktion mod en Kvinde. Det Brev. hvormed Frølich
afviste Opfordringen, sluttede han: Mit Liv har lært
mig to Ting, en stor Overbærenhed med menneskelige
Svagheder; derfor kan jeg ikke optræde, som De ønsker;
og en stor Ærbødighed for Snillet; med den undertegner
jeg mig Deres ærbødige . . .
Skøn Menneskelighed - paa en Gang blød og fast -
kunde ikke udtrykke sig paa ædlere Maade.
Det første Maleri, jeg nogensinde har set af Frølich,
var vel egnet til at vinde ham Hjerter. Det var et
Portræt af Filosofen Hans Brøchner som ung Mand i Rom,
en dejlig Gengivelse af en saare dejlig Mand.
Fra min Lærer og Ven har jeg arvet Kærligheden til
Frø-lichs Kunst. Thi paa en Tid, da Frølich i Danmark
var overset, hørte Hans Brøchner til hans Trofaste. Nu
gør Ungdommen med dens Hengivenhed og Beundring godt,
hvad en ældre Slægt forbrød.
Da Frølich som ung drog udenlands, skrev Lundbye til
ham: «Tro dog ikke, det nogensinde kunde falde mig ind
at dadle dig; jeg er kun bange, vi skal miste dig.»
Mere end en Menneskealder har Frølich levet
i de store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
