Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nogle Taler - Tale for Finland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290 Tale for
Finland
andre, der har kæmpet for Frihed. Finland er Rettens
Land. Finlands Folk er som hin Leontes i Runebergs
Kongerne paa Salamis, som hver Morgen ofrer til Dike,
Retfærdighedens Gudinde. Thi fremmest blandt de
Himmelske træder hun for hans Tanke, naar den hæver
sig til dem. Og da hans Fader spørger ham, om da ikke
Zevs, Alherskeren, staar fremmest blandt Guderne,
svarer han: Hans Magt er størst, men Mennesket nærmest
er bestandig den, til hvis Støtte han i alle Forhold
trænger mest.
Ser vi de fire nordiske Landes Folkeaander for os som
lysende Kvindeskikkelser, saa er i dette Øjeblik en
af disse Genier sørgeklædt. Finlands Genius er en
Kvinde i Sorg; Europas Ypperste har bøjet sig for
denne Sorg uden at kunne raade Bod paa dens Aarsag.
Der er den Trøst i Sorgen, at den værste Fjende er
aldrig den ydre. Den virkelige Ulykke er altid en
indre Ulykke. Selv Polens egenlige Ulykke var indre,
Danmarks var det altid. Folkene lider mest under de
Saar, de slaar sig selv. Den værste Undertrykkelse
er Landsmænds af Landsmænd. Den blodigste Uret gøres
Landsmænd af Landsmænd. De daarligste, de skade-ligste
Mennesker, vi alle har kendt, var Landsmænd af os;
.thi Landsmænd er de eneste, vi kender til Bunds. Det
synes en Lov, at i rolige Tider piner og fortrædiger
Landsmænd hverandre, dels af Egennytte, dels af
Uforstand.
En Voldshandling udefra forbedrer da
undertiden paa en Gang et helt Folks Aandsliv og
Sædelighedstilstand. Den ellers altid mere eller
mindre tydeligt førte Borgerkrig standser da med ét
Slag eller stilner dog af.
En eneste stor Følelse fylder og samler Nationen og
faar den for en Stund til at glemme alt det Daarlige,
alt det Smaa og Lave, omtrent som Elskende glemmer
Verden omkring sig.
Udvortes set staar desværre Finland alene. Aandeligt
staar det visselig ikke alene. Det bæres oppe af
Deltagelsen fra alle Lande i Europa; men det møder en
varmere Kærlighed end andet Steds hos de tre nordiske
Folk; de føler som Saar, der tilføjes dem selv,
de Stød, der rammer Finland. Den finske Prospero,
hvem Magtraneren har krænket, finder udstrakte Arme,
en aaben Favn hos den svenske Horatio, den norske
Fortinbras, den danske Hamlet.
Det Gode har idetmindste Ulykken medført, at Ingen
længer vil tale om kun tre nordiske Brødrefolk. Ingen
vil mere kunne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
