Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ungdomsvers - Første Afdeling (1858–1860) - Vinteraften paa St. Annæ Plads
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ungdomsvers
309
VINTERAFTEN FAA ST. ANNÆ PLADS
Oom Pailletter, spredte paa det blaa
Himlens Klæde, Stjernerne blege staa.
Maanen deres Glans fordunkler.
Se! de sorte Tegl paa Kirkens Tag
spille raed hvidlig Glans i Lag paa Lag
nu da Maanelyset paa dem funkler.
Langs med Kirken gaar der en Allé.
Knapt er et vissent Blad paa dens Trær at se.
Gassen mellem dem slaar ud sin Vifte.
Hist paa Søen blinker koldt et Fyr.
Lyset svandt! og sig atter nu forny’r
for med Mørket atter om at skifte.
Kold er Luften, hedt er dog mit Blod. Raskt jeg gaar,
mens under min rappe Fod nu og da et lille Isspejl
klirrer. Skarpt begrænset, mørk og gigantisk stor
glider min Skygge henad den lyse Jord, i hvis Indre
ned den stirrer. Dér er en evig Ild. Mon Skyggen
ser gennem den stivnede Skal, det frosne Ler ned,
hvor de tunge, glødende Bølger vælte? Nok saa smukt er
dog vist mit skønne Syn: Maanen, der glider langsomt
hen over By’n og Orion med sit gyldne Bælte.
1859
G. Brandes: Samlede Skrifter. XII
21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
