Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ungdomsvers - Femte Afdeling (1873–1875) - Reconvalescentbesøg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
382
Ungdomsvers
Hist I den aabne Svale sad en Kvinde, saa bleg som
nys opstanden fra de Døde, høj, smal og fin - og mat
som Ingensinde. Blikket var Sjæl og Stemmen Fløjl,
og bløde, skønt lutter Alvor, hendes Træk de søde.
Da lød en Ringning nedefra ved Gitret. Hun saa derned,
og hendes Hænder sitred, og hendes Kinder bleve næsten
røde.
Og vaklende hun traadte ham imøde, som svigted hende
Øje, Haand og Fod - men kun et kort Minut, og roligt
løde de Ord, hvormed hun Gæsten tog imod. Han lagde
sine Blomster, hvor han stod, og sagde: «De er
bedre - hvilken Glæde!> Hun takked ham og bad ham
tage Sæde, og talte om sin Mand, der var saa god.
Berusende de røde Roser brændte imellem dem paa
Bordet, hvor de laa. De hvide Roser deres Duft
opsendte; stærkt duftede Konvallerne, de smaa. De
talte lidt og gik igen istaa og nød hinandens Selskab
som en Lykke, der vilde Sjælen helt i Vellyst dykke. -
- Saa rejste han sig stille for at gaa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
