Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Samvittighed og Videnskab
9
det Andet dem, der angriber den i dens Rod og
Grund; hine vil Prof. Nielsen tillivs som Teologiens
Angriber, disse, der -søger at kuldkaste Teologien,
maa stræbe at godtgøre deres Ret til at kalde
Prof. Nielsen selv for Teolog. Den Modstander, der nu
er optraadt, staar i de førstnævntes Række. Han kæmper
som Teolog for Alter og Arne, uden Nag eller Nid,
men ikke uden Blik for de Blottelser, hans overlegne
Modpart frembyder. Det lykkes ham ikke at bevise,
hvad han egenlig havde sat sig til Formaal, nemlig
at Teologien endnu har Livskraft, og der turde være
gode Grunde for, at et saadant Bevis maatte glippe;
men han godtgør utvivlsomt, at Prof. Nielsen ikke
fra sit Standpunkt kan kaste Vrag paa Teologien,
selv om en vis bestemt Teologi og en vis bestemt
Dogmatik er sprængte.
Forfatteren har endnu en Fortjeneste. Den naturlige
Ærefrygt for Kierkegaards Minde har paabudt Tavshed
om hans Værker; de har faaet Lov til at tale uden at
nogen summende Flok af Ræsonnerende har forst}rrret
Indtrykket af den mægtige Monolog. At dette var
Ret, vil enhver Dansk forstaa; en Tysker vilde
aldrig fatte det, og Kierkegaards norske Trompeter,
Hr. Dietrich-son, maaske allermindst. Men ligefuldt,
det var det Rette. Dog har deraf fulgt en Ulempe,
nemlig en Forstening af visse Kierke-gaardske
Sætninger i skintilforladelige Fortolkninger. Paa
Saadanne Punkter maa da en Undersøgelse af
Kierkegaards Mening sættes i Gang, og i Afhandlingen
om Paradokset har Hr. Larsen indledet en saadan.
Men naar nu disse Fortrin er fremhævede, saa er
dermed ogsaa udtalt det Bedste, der er at sige om
Bogen. Forfatteren, hos hvem man trods overvejende
Selvstændighed sporer Jacobis og Schleiermachers
Indflydelse, mangler dels endnu til en vis Grad Skole,
dels i høj Grad Dialektik. Den første Mangel røber
sig f. Eks., naar han i Slutningen af sin Afhandling
om Samvittigheden saa grundigt godtgør Umuligheden
af at føre et sagligt Bevis for Guds Tilværelse, at
han med det samme kommer til at godtgøre Umuligheden
af overhovedet at slutte fra Virkning til Aarsag,
eller naar han i sin noget lægmandsagtige Fejde mod
Idealisterne beviser de livløse Genstandes Tilværelse
af det selvbevidste Væsens Eksistens, før dette er
blevet sig bevidst. Mangelen viser sig fremfor Alt
i en Sætning som denne: «Miraklet stad fæster netop
Naturloven; sætter man Undtagelsen, maa man ogsaa
sætte Reglen», hvori Udtrykkene Lov og Regel,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
