Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Selvansvarlighed
23
fatteren begynder altid med teologisk at
hemmelighedsfylde Forholdene for saa bagefter at
erklære dem for uforklarlige. Om Samvittigheden
siges der f. Eks., at skønt den maa staa i en
vedvarende Forbindelse med det altstyrende Princip,
er det «aldeles uforklarligt, hvorledes Forbindelsen
finder Sted og vedligeholdes«; om Livet hedder det,
at Livskraften (!) giver sig kun tilkende, naar den
er forbunden (!) med en legemlig Tilværelse, «men
hvorledes Livskraften forbinder sig med det Legemlige,
saaledes at dette kan producere sig i et nyt Individ,
er det Uudgrundelige*. Sommetider forudsætter han
Grader af Forstaaelighed indenfor dette Uudgrundelige,
som naar han i følgende Sætning skifter Ret imellem
Teisme og Panteisme: «Er et levende, fornuftigt,
personligt Væsens første Oprindelse og hele Virken
som almægtig Gud ufattelig7 da er en upersonlig
Grundkrafts Oprindelse og Produktionskraft det ikke
mindre; men Verdenslivet, dets Øjemed og Maal, bliver
dog mere forstaaelige naar det betragtes som udgaaet
fra en personlig Gud>. Sommetider opgiver han derimod
aldeles Ævred som i følgende modløse, naive, men i
Forfatterens Mund naturlige Erklæring: «vi tilstaar,
at vi aldrig kan vinde nogen Klarhed i vor Tanke om de
Ting, der ikke lader sig fremstille for vore Sanser>.
For at vinde Fodfæste i dette Mørke gaar Forfatteren
nu snart ud fra teologiske Forudsætninger som den
om en oprindelig Sædelighedstilstand, der senere
er gaaet tabt, eller som den om Arvesynden, snart
appellerer han som første Forudsætning til vor
Følelse: den positive Religion bekræftes af «vor egen
indre Følelse* eller af «den renere Menneskenaturs
uvilkaarlige Følelser*, og en modsat Anskuelse,
som rigtignok «vel kan have Noget for sig i, hvad
vi paa sanselig Maade erfare om den Udviklingsgang,
Verden har gennemgaaet> [altsaa i det, hvorover vi
efter Forfatterens Mening ene kan komme til Klarhed],
gendrives derved, at «der ligger Intet i den, som kan
tiltale den menneskelige Følelse*. Naar først denne
Rettesnor for Sandhed bliver antagen, ve da Læren
om Infu-sionsdyr og Trikiner; thi sandelig disse Dyr
har Intet, der tiltaler den menneskelige Følelse.
Paa det nu angivne Grundlag bestemmes Forholdet mellem
Tro og Viden saaledes: «Den ene er vunden ad praktisk
Vej, gennem Erfaring, ved Betragtning af det Synlige,
som kan iagttages af Alle; derfor kan Forestillingen
derom ogsaa lade sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
