Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indledning til den rationelle Etik
29
ligesom Grundmodsætningen, saaledes er ogsaa den
imellem Virkelighed og Væsenlighed og den imellem
Umiddelbarhed og Refleksion, hvorpaa Underinddelingen
beror, rent metafysisk.
Men, kunde man sige, her er jo dog et
Inddelingsprincip; er det blot fastholdt, da bør man
ikke videre gaa i Rette med Forfatteren. Desværre
slippes det lige saa hurtig, som det er
opstillet. Væsenhedsetiken er ikke underinddelt,
den subjektive Etik er slet ikke inddelt, og dog
var der aldeles intet i Vejen for, at de valgte
Synspunkter kunde anlægges. Selv om der ikke gaves
historiske Repræsentanter for alle Former - hvilke
dog let kan findes - saa krævede Principerkendelsen,
paa hvilken Forfatteren lægger saa megen Vægt, at de
i det mindste alle opstilledes.
Dog, Dr. Heegaard ønsker maaske af Læseren
den Indrømmelse, at det er mindre vigtigt, om
Principet for Underinddelingen skifter, hvis kun
Hovedinddelingsprincipet er fastholdt Vi retter da
vor Opmærksomhed paa dette. Men det er vel klart,
at skal den subjektivt-objektive Etik være tredje Led
i Rækken, saa kan den ikke have Former under sig, der
paany erklæres for ensidig subjektive som Kierkegaards
Etik. At den ikke destomindre har det, er kun
forstaaeligt derved, at Forfatteren her aldeles har
skiftet Inddelingsprincip. De historiske Foreteelser,
der fremstilles i tredje Afsnit, findes sammen,
ikke fordi deres Etik har et subjektivt-objektivt
Præg, hvad den ikke gennemgaaende har, men fordi
de i Modsætning til de foregaaende stiller sig i et
afgørende Forhold til det Kristeligt-Religiøse.
Dette er ikke heldigt, men lad saa være! Vi vil
uden Stridighed følge Forfatteren ogsaa her og
blot prøve, hvilke Former der maa fremkomme, naar
saavel det Rationelle som det Positivt-Religiøse
er givne som Forudsætninger. Man kan da - for at
bruge Forfatterens Udtryk: Tro og Viden - enten
forkaste Troen for Videns Skyld (som Feuerbach)
eller omvendt Viden til Fordel for Troen (som
Kierkegaard), eller man kan hævde Gyldigheden af
begge, og da enten i Enhed (som Teologien) eller
i ubetinget Sondring (som Nielsen). Af disse Former
overspringer Dr. Heegaard aldeles den teologiske Etik:
en Etiker som Schleiermacher kommer ikke med, medens
Nielsen, der slet ingen Etik har skrevet, behandles
med megen Vidtløftighed. Vil Forfatteren nu sige,
at den teologiske Etik er for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
