- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Trettende Bind (Supplementbind) /
34

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Gensvar til Hr. Dr. P. S. V. Heegaard

(1867)

I en Antikritik, hvis Tone ingenlunde er
retfærdiggjort ved Tonen i den Anmeldelse, imod
hvilken den er rettet, har Hr. Dr. P. S. V. Heegaard
ikke forsmaaet at benytte det gamle Fif, hvormed den,
der i en aandelig Strid af gode Grunde ikke ønsker
Svar, undertiden forsøger paa at knehle Modstanderen,
og hvis Recept er denne: c Dersom Hr. N. N. nu, hvad
der kunde ligne ham, skulde føle en Trang til at have
Slutnings-repliken, saa staar det ham frit for etc.»,
hvilket er udlagt: «Da jeg for min Del intet andet
Værge har end at fremsætte Benegtelser og opkaste
Beskyldninger, som ikke kan staa et Øjeblik længere,
end til Gensvar kommer, saa føler jeg en inderlig
Trang til om muligt at afskære min Modstander
Ordet. >

Gør det mig nu end ondt ikke at kunne tilfredsstille
en saa dybt følt Trang, saa beder jeg dog
Hr. Doktoren være overbevist om, at jeg tilfulde
forstaar og skatter den. Det er ganske forklarligt,
at Dr. Heegaard, fejret og hyldet af saa sagkyndige
Bedømmere som dem, han har fundet i Illustreret
Tidende og Berlingske, har begyndt selv at anse sit
Arbejde for godt og grundigt, og at det har været ham
en ubehagelig Overraskelse at finde en Kritiker, der
var af modsat Mening; men han burde have taget denne
Kendsgerning med mere Ro; han burde have stræbt at
fatte Tankegangen i min Artikel, I det mindste hvor
den ligger lige for Næsen, og han vilde da ikke have
stanset midt i Læsningen af en Sætningsforbindelse
for at jamre over den første Halvdels Meningsløshed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/13/0040.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free