Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dualismen i vor nyeste Filosofi
49
skabens Standpunkt - Usandsynligheden,
Fornuftstridigheden af nogle Mirakler, der for hans
Tilhøreres Indbildningskraft er uden Glans, men som
er deres Forstand til desmere Anstød. Endnu føler
den lyttende Kres sig ikke foruroliget, snarere
fornemmer den en Sindets Lettelse ved engang at
give den tilbage-trængte Forargelse frit Løb. Men
Taleren gaar videre, han nærmer sig maaske Undere,
der for Alle staar som hellige Løndomme, det synes
et Øjeblik, som vilde han forgribe sig paa dem, og en
Bæven gennemfarer Forsamlingen. Følgen af Teologernes
Forklaringsforsøg er nu gjort tydelig.
Da vender Taleren Foredragets Timeglas. Med varm
Begejstring, med endnu større Veltalenhed fremstiller
han Miraklet set i Troens Lys. Og nu, da den kritiske
Tilbøjelighed har faaet Lov at udrase, nu, da man
har lært at skælve for den Tankegang, man nylig var
villig til at slaa ind paa, nu omfatter man med samme
Lidenskab Stort og Smaat, det mest ophøjede religiøse
Bud og det mindst betydende Under. Alt synes lige
helligt og kostbart, da Faren for at miste det
neppe er forsvunden. Hvad har nu Tilhøreren i en
saadan Time ikke gennem-følt og gennemlevet, hvor
har alle hans Evner tumlet sig frit! Fornuften
og Trostrangen er lige tilfredsstillede, hin
fordi den har faaet Tilladelse til at kaste hele
Mirakelflokken ud af Videnskabens Forport, denne,
fordi den har faaet fuldkommen Frihed til at lukke
hele den samme Skare ind ad den Bagport, som aabnes
Miraklet i den Enkeltes virksomme Liv. Frem og
tilbage synes lige langt; men den Hørende har brugt
sine aandelige Kræfter, og han har én Gang for alle
lært, hvorledes han har at behandle Forstanden, hver
Gang dens Utaalmodighed paany skulde udsætte ham for
Forargelsens Anfægtelser. I hans Glæde undgaar det
ham, at hvad her er foretaget kun er en skrømtet
Bevægelse, at, da det Gudsbegreb og det Begreb om
Verden, som Professor Nielsen stiller imod Teologiens,
efter Professorens egen Opfattelse ikke er det sande,
ikke Virkelighedens, saa er den Strid, som her er
ført mod den spekulative Teologi kun en Skinkamp,
en kvantvis Fægtning, som Holberg kalder det, og
Alt, hvad her er sket, kun en Ompostering af det
Overfornuftige fra Videnskabens til Livets Omraade,
en taktisk Forandring, svarende til den, som vilde
være indtraadt I Kemien, hvis Kemikerne i sin Tid
var blevne enige om, ikke mere at taale Brændstoffet
(Flogistori) i deres Videnskab, men
G. Brandes: Samlede Skrifter- XIII.
4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
