Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dualismen i vor nyeste Filosofi
51
blot under Skyggen af en Forstandskritik, saa gotter
man sig dog ved Tanken om, at man for sin Del ikke er
nødsaget til at ty til Saadanne Beviser som C. for at
værge sig mod Antagelsen af den Art Mirakler, som det
med Fuglene. Men denne Følelse har sin Grund i ren
Indbildning, Ti optager man Samtalens Traad og tager
man til Genmæle mod Hr. A., da vil det vel vise sig,
at hans Bevisførelse ikke er et Haar bedre end hans
ydmygede Modstanders, og at hans Stilling er nok saa
besynderlig som Hr. C.’s. Spørger man ham nemlig
blot med nogle Ords Forandring saaledes: Ligger
der da, hvad Naturlovenes Uforanderlighed angaar,
for din inderste Bevidsthed noget Anstødeligt i,
at en Mand i vort Aarhundrede fik stegte Fugle
til at flyve? da maatte Svaret lyde som saa: At
jeg for mit Vedkommende antager Underet for en
dum Fabel, en Præsteløgn, hidrører slet ikke fra,
at jeg i Begivenheden ser et Brud paa Naturlovenes
Uforanderlighed, ti indeholder den end et saadant,
tør jeg dog ikke benegte dets Mulighed; men simpelthen
deraf, at jeg ikke er Katolik og følgelig ikke tror,
at der er sket Mirakler paa Jorden siden det første
Hundredaar; derfor brugte jeg Ordene: «i vort vantro,
revolutionære nittende Aarhundrede*. Var jeg en
Katolik, og havde Katolikens Tro, da skulde jeg vel
være i Stand til at forsone min Tro med min Viden;
ti jeg staar ikke min Fornuft til Regnskab for, hvad
jeg troende antager. Naturlovenes Uforanderlighed er
en Regel, som kun staar fast i en Naturforfatning,
der forefindes i Videnskaben og paa Papiret, men som
ikke har hjemme i den virkelige Verdensfor-fatning,
hvortil jeg i mit Liv forholder mig som en lydig
Un-dersaat. Mod den strider intet Mirakel, som Troen
erklærer for helligt og som styrker Forvisningen
om Altets gennemførte Afhængighed af den ubetingede
Almagt.* - Med andre Ord: ogsaa Hr. A. har den Mening,
at i og for sig er Naturlovenes Uforanderlighed ikke
til Hinder for, at de stegte Duer kan flyve os ind
i Munden; han venter vel ikke, at det vil ske, men
kun fordi den Tid, hvori Sligt hændte, er omme.
Naar man til En af vore Ny-Ortodokse, der ikke vil
indrømme Fornuft eller Videnskab den svageste Ret
til at tale med om Religionens Genstand, bemærker,
at det dog i vore Dage ikke gaar an at fastholde
Fortællinger som den om Sprogenes Oprindelse fra
Guddommens Vrede over en formastelig Taarn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
