- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Trettende Bind (Supplementbind) /
53

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Dualismen l vor nyeste Filosofi
53

kritiske Opløsning: den etiske Grundfordring
nødvendiggør et etisk Ideal; det Gode kan ikke
eksistere uden den Gode, den ubetinget Gode atter
kun som almægtig, den Almægtige kun som ubetinget
skabende, Skabelsen kan atter kun være foregaaet l
de seks Dage, (se Heegaards Indledning til Etiken)
og hermed er de første Led knyttede af den Kæde, der
vel maa tænkes at skulle sammenlænke alle det gamle
og nye Testamentes hellige Led. Den er ikke udført
endnu, men Paavisningen af den hele Sammenhæng vil
forhaabenlig ikke lade altfor længe vente paa sig,
og den fuldstændige Sammenstilling vil da ligge for
som et gennemført System, hvilket det ikke vil være
raadeligt for Nogen at understaa sig til at kalde
teologisk.

Spørger man altsaa Professor Nielsens Lærling:
Kan man forkaste det gamle Testamentes Fortælling
om den babyloniske Sprogforvirring eller det
nye Testamentes om Djævlenes Uddrivelse og endda
forholde sig til det sædelige og religiøse Ideal,
da vil han maaske i det første Øjebliks Forbløffelse
svare: Ja. Men saasnart han har sundet sig, vil han
følgerigtigt benegte det: det Etiske kan ikke undvære
det Religiøse, det Religiøse ikke Aabenbaringen,
Aabenbaringen Ikke disse Forudsætninger. Sæt saa
man indvendte: Forsøg dog engang at se frit og lige
paa Tingen, døm uden alle Bihensyn, antager Du disse
Fortællinger for historiske eller ej? Da vilde Svaret
nødvendigvis lyde omtrent som følger: «Et ligefremt
Ja eller Nej kan jeg ikke give paa dit Spørgsmaal;
ti ellers vilde jeg gøre Viden til Dommer om Ting, der
ligger udenfor dens Rækkevidde. Som sanddru Menneske
antager jeg i Sandhedens Interesse, at disse saakaldte
Kendsgerninger er ganske uhistoriske; men som sædelig
Personlighed antager jeg i det Godes Navn disse Sagn
for fuldstændigt paalidelige og sande.*

«Men» udbryder Spørgeren «indser Du da ikke, at der
gives en tredje simplere Betragtningsmaade af Saadanne
Beretninger. Jeg spørger Dig ikke, om de er sande,
ti med Ordet Sandhed kan der gøres mange Kunster, men
svar blot paa, om Du antager, at det, de meddeler,
nogensinde er sket. Tror Du, at Regnbuen blev sat
paa Himlen, eller anser Du det for umuligt? Tror
Du at hine Afsindige var besatte af Djævle, eller
tror Du det ikke?» Da lyder Svaret atter: I det
Sandes Interesse antager jeg osv.; i det Godes Navn
fastholder jeg derimod . t .»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/13/0059.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free