Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58 Dualismen i vor nyeste
Filosofi
Paastand jo den, at man uden Modsigelse kan forene
Saadanne to Sætninger i sin Bevidsthed. Hvad er det
da, som hidfører dette forbausende Resultat? Svar:
De er absolut uensartede.
Man véd næsten ikke, hvorover man ved dette Svar
skal undre sig mest, over at Saadanne Sætninger
virkelig skal udgives for absolut uensartede, eller
over at overhovedet absolut uensartede Foreteelser
skal kunne rummes af ét Jeg, eller endelig oi?er,
at selve den absolute Uensartethed skal være Grunden
til det fredelige Forhold dem imellem. Man fatter vel
saa Meget, at hine Sætninger forsonligt skal kunne
bestaa ved Siden af hinanden, fordi de saa omhyggeligt
skal holdes ude fra hinanden, at det aldrig kommer
til gensidig Berøring, og man ser det maaske - i
Forbigaaende bemærket - som en Himlens Straf over
den i sin Sammensmeltning af Modsætninger forhen saa
yderligt gaaende Dialektiker, at det her er en kritisk
Afspærring; der skal frelse Læren. Man begriber vel
ogsaa nok, at Sætningernes absolute Uensartethed
kan være Grunden til, at de ikke modsiger hinanden,
da Betingelsen herfor jo maatte være den, at de kunde
sammenlignes, hvilket forudsætter Ensartethed indtil
en vis Grad. (Ensartethed indeslutter naturligvis
Uensartethed og er altid betinget, ellers var
den Enshed.) Men hvad man aldeles ikke forstaar,
er den absolute Uensartethed som Grunden til, at to
Principer, Ytringer, Sætninger kan forsones; tvertimod
er den en afgørende Grund til, at de aldeles ikke
kan forsones, da de ikke engang kan komme i Forhold
til hinanden. Absolut Uensartethed er et andet Udtryk
for ubetinget Uforenelighed. Professor Nielsen kunde
derfor lige saa godt have givet sin Sætning denne
Form: Ubetinget uforenelige Principer kan forenes
eller være ikke ubetinget uforenelige - Alt uden
Modsigelse; han har sagt det, men med andre Ord.
Da jeg i sin Tid i Fædrelandet stemplede det som
en Selvmodsigelse at lade Tro og Viden, naar de
bestemtes som absolut uensartede Principer, forenes
i samme Bevidsthed, rejste man sig fra flere Sider
redebon til med tillidsfuld Overlegenhed at vise mig,
at mit Angreb paa Professor Nielsen beroede paa en
fuldkommen Misfbrstaaelse; hvor jeg satte et skønt,
der satte Professoren et fordi osv.*). Der gives en
Slutningsmaade, der
*) Se Høffding: ^Filosofi og Teologi* S. 41.
R. Schmidt: «0m Selvmodsigelsen osv.» S. 17.
Heegaard: Indledning til den rationelle Etik S. 389.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
