- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Trettende Bind (Supplementbind) /
59

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Dualismen i vor nyeste Filosofi
59

er ligesaa farlig og mindst ligesaa almindelig som
Fusentastens: jeg kan ikke forstaa den Mand, følgelig
har han Uret, det er Eftersnakkerens: jeg forstaar
denne Mand, følgelig har han Ret. Lærlingen begynder
med at staa undrende, usikker, fuld af Spørgsmaal og
Tvivl overfor Lærerens Tale, men naar det saa - ofte
pludseligt - gaar op for hans Bevidsthed, hvorledes
Læreren egenlig tænker sig Sagen, paa hvilken Maade
han vil have det Udviklede forstaaet, saa bliver
han tidt og ofte i sin Glæde over at fatte, hvad der
for Mange og saa nylig for ham selv var en Gaade, i
samme-Øjeblik en Tilhænger og des mere ubetinget, jo
mere uselvstændig han af Naturen er. En saadan Lærling
udleder naturligvis enhver Indsigelse mod hans Mesters
Lære i det heldigste Tilfælde af Misforstaaelse og
Uvidenhed, i værste Fald af en moralsk Fordærvelse,
og man maa holde hans Standpunkt Noget tilgode:
At En kunde forstaa, hvad Læreren vilde, og endda
have Noget at indvende derimod, det er ikke faldet
ham ind i hans dristigste Drømme.

Jeg skulde da altsaa ikke have forstaaet, at den
absolute Uensartethed netop var Betingelsen for den
meget omtalte Forsoning. Hvorvel jeg allerede dengang
udviklede min Anskuelse temmelig omstændeligt,
og navnlig ikke, som det for nylig usandfærdigt
er bleven sagt af Hr. Clemens Petersen, trak mig
tilbage, da Modparten «gjorde Mine til at føre Sagen
ind i en gennemgaaende Forhandling*, vil jeg dog
her optage dette Stridspunkt paany. Sagen er ganske
simpel. Hvis Saadanne to Sætninger, som a) «Verden er
skabt i 6 Døgn», b) «Verden er ikke skabt i 6 Døgn»
er absolut uensartede, saa er dette det samme som,
at den ene er en Ytring af et Grundvæsen (essentia),
der er absolut uensartet med det Grundvæsen, hvoraf
den anden er en Ytring. Men anvendes dette, da er
den R. Nielsen, der udsiger Sætningen a, en absolut
anden end (uensartet med) den, der udsiger Sætningen
b; at kalde dem begge med samme Navn er en uskyldig
Morskab ligesom Hostrups Indfald i Soldaterløjer at
kalde alle tre Arvinger Peter. At Professor Nielsen
kalder sig selv med samme Navn i begge Tilfælde,
er et Lune, man kan lade ham, naar man blot passer,
ikke at lade sig vildlede deraf. Her er imidlertid
ikke blot to Personer, men to Personer, der hører
hver til sin med den anden absolut uensartede Verden;
ti enhver Spaltning af et Jeg er en Spaltning af hele
den ydre Verden, der spejler sig i Jeget, eftersom
Jeget dog til Syvende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/13/0065.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free