Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dualismen i vor nyeste Filosofi
61
Man kan ikke engang sige: jo galere, jo bedre; ti Alt
kan kræve lige Rang, hvor den personlige Trang renset
eller lenset for al Fornuft, er Maalestok. Det, at
man som Dyrker af sin Gud og Dyrker af sin Videnskab
paastaar fuldstændigt stridige Udsagn, er fra Midten
af det 19de Aarhundrede at regne ikke til Hinder for,
at man udtaler den klare, ja den højeste Sandhed. Det
er Danmark, som har Æren af denne Opdagelse, ved Siden
af hvilken man maaske kan stille N. F. S. Grundtvigs,
men visselig hverken Ole Rømers eller H. G. Ørsteds.
Men man behøver ikke at blive staaende herved, de
positive Religioner har ikke udelukkende Ret til
Tilfredsstillelsen af den fornuftfjendske Trang. Det
er mm Trang og ingen Andens, jeg skal fyldestgøre;
om jeg derved kommer til at leve i et Mylr af aldeles
uensartede Ytringer, hvad gør det? Det strider mod
Fornuft, mod Tanke. Fornuft! Tanke! De har ingen
Stemme, hvor det gælder det Højeste. Man kan vælge
hvilken modsigende Antagelse, man vil; naar man
erklærer den for krævet af Ens personlige, etiske
Trang, kan Professor Nielsen Intet indvende mod den.
Til Oplysning heraf blot et enkelt overfornuftigt
Træk. Hvis En har den personlige Tro, at Martin
Luther var en Legemliggørelse - vel ikke af det
hele Verdensprincip, men af Siriusprincipet f. Eks.,
og hvis han saa for den samme som vidende har været
den bekendte Reformator, der aldeles Intet har med
Siriusprincipet at gøre, hvad vil det da gavne at
kalde Sligt urimeligt og unaturligt? Sandsynlighed og
Fornuft har paa dette Punkt jo Intet at sige. Eller
skulde Filosofen virkelig ville søge Beroligelse i den
Tanke, at Ingen vil falde paa rene Urimeligheder,
skulde han blive indskrænket til at paakalde
Sandsynligheden, hin det Paradokses Arvefjende,
Sandsynligheden af, at Ingen vil falde paa Noget,
der i den Grad strider mod Fornuften? Ti denne er jo
dog den eneste, der kunde have Noget imod Saadanne
Antagelser at indvende; Overfornuften vilde jo se
Alt, og se, det var saare godt. Skulde Principernes
Forfægter virkelig blive indskrænket til at ville
til det Yderste have i Principet, hvad han paa det
Bestemteste vil have sig frabedt i Virkeligheden?
Da den hele besynderlige Lære saa vanskeligt lader
sig tydeliggøre, naar man gaar lige løs paa Sagen,
har Tid efter anden Tilhængere af Professor Nielsen
vist Læseverdenen den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
