Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64 Dualismen i vor nyeste
Filosofi
Men for det Første er Fantasiengen og den virkelige
Eng ikke absolut uensartede og følgelig ligesaa lidt
de tilsvarende Opfattelser. Skil Mosen fra Mosekonen
- absolut naturligvis -, hvad er saa den sidste for
Indbildningskraften? Folketroens Persondannelse er jo
ikke Andet end Virkelighedens Genskin i Fantasien,
der uophørlig maa arbejde med det Virkelige for at
frembringe Noget, der ikke er Virkelighed og dog
er Virkelighed; for at forstaa dette, maa man bruge
Dialektik, men Dialek-tiken er jo i denne Sag én Gang
for alle opofret.
For det andet er her ingen Overensstemmelse, ti,
da den Eng, som Folkepoesien har, i Almindelighed
vil kunne betegnes som en Fantasieng, men den,
som den naturvidenskabelige Opfattelse rettes paa,
er den virkelige Eng, forholder de sig ikke til én og
samme Genstand. Man kunde da ligesaa godt kalde det en
Modsigelse af samme Art som den mellem Tro og Viden,
naar jeg paa én Gang siger, at jeg ejer Furesøen
(Maleri af N. N.) og at Staten ejer Furesøen (den
virkelige). En anden Sag er det, ifald man paastaar,
at den virkelige Engs Damp er en Virkning af, at
Mosekonen brygger, og tillige siger, at den lige saa
fuldt er en Virkning af naturlige Aarsager: Da har
vi en Modsigelse som den, hvorom Talen er; ti naar
f. Eks. Rettroenheden antager et Menneskes Opløftelse
fra Jorden og gradvise S væven ind i den dogmatiske
Himmel, og Videnskaben benegter dette Under først i
Kraft af Tyngdeloven, dernæst fordi man, om man end
løftes nok saa højt i Vejret, dog aldrig kommer ud
af denne Verdens astronomiske Himmel og ind i den
overnaturlige, saa er det det selvsamme Punkt, den
selvsamme Himmelfart, hvorom de begge taler.
Den søgte Lighed findes da heller ikke her. Men
uanset dette, selv naar man vil nøjes med i Lighedens
Interesse at betone den Lethed, hvormed i det brugte
Eksempel to uensartede Opfattelser glider hen over
hinanden uden gensidig Paavirkning, da glemmer man -
og dette er meget slemt - at Virkelig-hedserkendelsens
Fremskriden umuliggør Brugen af visse tilforn vel
brugelige Fantasiudtryk*). Dernæst overser man,
at hin
*) Se Ørsted: Aanden i Naturen II. S. 4. «For en
Indbildningskraft der har tilegnet sig et levende
nærværende Billede af Verdenssystemet, er Udtrykket
Jordens Grundvold ikke bedre end Grundvolden for
en velophængt Lysekrone, men om muligt endnu mindre
passende».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
