Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70 Dualismen i vor nyeste
Filosofi
hed eller Ugyldighed for Tanken der ikke kan være
Tale, da dets Ejendommelighed i Et og Alt kun er
for -Organet. Og saaledes overalt: Ordene med deres
Fornuftbestemmelser er ligesaa mange Tilskyndelser,
der foranlediger det antlrationel-religiøse Organ til
dets mange særegne Virksomheder, for hvilke disse Ord
aldeles ikke er Udtryk; ihvad hine end er, meddeles
kan de ikke.
Det Samme, der er Grunden til, at det Antirationelle
ikke lader sig meddele, begrunder ogsaa, at det ikke
kan gøres til Genstand for Betragtning og overhovedet
ikke tænkes eller gøres til Genstand for nogen
Erkendelse, i hvilken Tænkning har Del. Grunden
er den, at det falder.helt udenfor Fornuftens
Verden. At der maa lægges Eftertryk paa helt,
er en Selvfølge, da Intet i Tilværelsen gaar op i
Fornuft, da det Fornuftige overalt forudsætter det
Virkelige, uden hvilket det selv ingen Virkelighed
besidder. Men Rationelt og Reelt gennemtrænger
hinanden, saa de hører til hinandens Væsen, eller
bestemtere: det er samme Væsen, der adskiller sig
i sine to Væsenssider. Det Fornuftige staar da
under det Virkeliges Lov og det Virkelige under det
Fornuftiges. Viser der sig derfor noget Virkeligt,
der ganske unddrager sig det Fornuftiges Lov, saa kan
selvfølgelig ingen fornuftig Bestemmelse i mindste
Maade udtrykke dets Væsen, og det kan hverken være til
for Tænkningen - der forholder sig til det Ideelle -
eller for den Erkendelse, der svarer til det Reelle,
fordi Tænkningen overalt er medindgribende i den,
ligesom det Ideelle overalt er medindgribende i det
Reelle. Bestemmelsen det Reelle kan da ligesaa lidt
som nogen anden anvendes paa det Antirationelle, den
er kun som hine tidligere nævnte Pirringsmidler en
Tilskyndelse til at Organet kan træde i Virksomhed
i en vis bestemt Retning. Det Samme gælder saa om
Ordene træde i Virksomhed og de øvrige Udtryk, der
alle betegner Noget, hvori der er Fornuft.
Hvis det Antirationelle ikke opfattes saaledes, saa
forvandles det til rationelt; ti det Fornuftige er et
Noget, der er virkeligt, det Virkelige er et Noget,
hvori der er Fornuft, men det Antirationelle er et
Noget, der hverken er virkeligt eller fornuftigt,
der ikke engang er antirationelt, idet det vel kan
kaldes saa, men dog egenlig ikke kaldes saa med Rette,
da det aldeles Intet kan have at gøre med det Udtryk,
hvormed det benævnes. Deraf følger saa tillige,
at der ingen Videnskab kan dannes om det;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
