- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Trettende Bind (Supplementbind) /
74

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

74 Dualismen i vor nyeste
Filosofi

skaben ikke ligefrem kan modbevise Miraklet. En
værdifuld Kategori, den Kategori: ikke ligefrem,
værdig den Mand, der saa skarpt har bebrejdet deo
spekulative Dogmatik «den svampagtige Blødhed, hvermed
Kategorien Grad overalt i ethvert nok saa afgørende
Dilemma, dels direkte, dels indirekte maa figurere*
*).

Fremdeles: Professoren sprænger Broen i Luften
mellem Tanken og Viljen, efter først at have slettet
Følelsens Omraade ud af sit Landkort og delt denne
svagere Magts Besiddelse mellem hine eneraadige
Magthavere. Han tillægger ikke blot Viljen lige
Oprindelighed med Tanken (S. 68), men lægger en saadan
Vægt paa Gendrivelsen af den Hegelske Vildfarelse,
at Viljen kun er en Tillempning af Tænkningen,
at man skulde tro, den absolute Uensartethed var
bevist, saasnart blot denne Misfor-staaelse var
gendrevet. Men Spørgsmaalet er jo her slet ikke det,
om Viljen lader sig aflede af Tanken eller omvendt,
men om begge disse Væsensytringer Ikke lader sig
aflede af et og samme Grundvæsen. Negtes dette,
da har vi Dualismen, ren og skær. Men det Afgørende
eller rettere Mangelen paa Afgørelse er ogsaa her,
at det i Virkeligheden kun tilsyneladende benegtes. Ti
Indvender man, at Tanke og Vilje dog staar i uafbrudt
Forhold til hinanden, da svarer Professoren blot:
det har jeg jo aldrig lagt Skjul paa «men Tanken er
derfor ikke Vilje, Viljen ikke Tanke osv.» (S, 67),
hvad det naturligvis ikke kunde falde noget Menneske
ind at benegte. Forsøger man da for at naa tilbage
til Hovedsagen at vende Professorens egne Ord imod
ham, som følger: Hvis «Religionen forudsætter en
Aabenbaring og Aabenbaringen et Under, men Videnskaben
fornegter Underet og forkaster Aabenbaringen^ (S. 63)
saa kan den Form af det Religiøse, der lader sig
forene med Videnskaben, kun være en saadan, der er
uden Undere og uden Aabenbaring - da svarer Professor
Nielsen bittert, at «slige Ekspektora-tioner mere
karakteriserer de livlige end de grundige Hoveder»
(S. 73) uanset, at det er ham selv, der har opstillet
Forudsætningerne, af hvilke denne Slutning med
Nødvendighed maa drages. Opgiver man da Modet og
Indvender blot tilsidst, at Professorens Anskuelse
da maa være en aabenbar Dualisme,

*



) Filosofisk Propædeutik. Efteraarshalvaar 1865
S. 173.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/13/0080.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free